 |
|
|
|
|
| |
| STAPHYLOCOCCUS ENTEROTOKSIN B |
|
|
| Årsag |
Staphylococcus aureus producerer flere exotoksiner (giftstoffer), hvoraf staphylococcus enterotoksin B (SEB) er ét blandt mindst syv, som påvirker tarmen (enterotoksiner).
|
|
 |
22-06-06 Staphylococcus aureus.
Kilde: Dennis Kunkel, Microscopy Inc. |
| Forekomst |
S. aureus forekommer overalt i verden.
|
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
Den typiske smittevej for SEB er indtagelse af forurenet mad eller vand. SEB kan også indåndes og aflejres i lungerne, men dette forekommer kun ved terroranslag.
|
|
|
|
| Symptomer |
| Inkubationstid 3-12 timer. Uafhængigt af indtagelsesmåden ses uspecifikke symptomer som feber, kulderystelser, hovedpine og muskelsmerter. Patienter, der indtager SEB igennem kontamineret vand eller mad, udvikler tillige kvalme, opkast og diarré. Ved inhalation af SEB ses i stedet tør hoste, trykken bag brystbenet og tiltagende åndenød. For begge sygdomsbilleder vil symptomerne kulminere relativt hurtigt, men temperaturforhøjelsen kan bestå i op til 5 dage og hosten endnu længere (4 uger). SEB er sjældent livstruende, men kan dog ved massiv eksponering eller hos særligt svage individer føre til svær lungepåvirkning og eventuelt død. |
|
|
|
| Diagnose |
Diagnosen baserer sig på det kliniske billede og de epidemiologiske forhold. Ved ophobede tilfælde af akut og fulminant forløbende sygdom, bør SEB mistænkes. I modsætning til de fleste infektionssygdomme er inkubationstiden blot et par timer, og symptomerne topper relativt hurtigt. Prøvemateriale (serum, urin luftvejssekreter og afføring) sendes til undersøgelse (ELISA, PCR). Differentialdiagnoser omfatter rotavirus, norwalkvirus, influenza, mykoplasma m.fl.
|
|
|
|
| Behandling |
Symptomatisk i form af primært ilt og væsketerapi.
|
|
|
|
| Vaccination |
Forskellige vaccinekandidater er under udvikling og har vist lovende resultater i forsøgsdyr.
|
|
|
|
| Anden forebyggelse |
Smitte forekommer ikke mellem mennesker. Ved aerosolspredning kan anvendes maske. SEB er ikke skadelig ved optagelse på huden og sekundær aerosolisering forekommer ikke. Inficerede områder kan afrenses med vand og sæbe eller 0,5 % hypoklorit. SEB inaktiveres efter få minutter ved 100° C.
|
|
|
|
| Hyppighed |
| SEB er blandt de hyppigste årsager til fødevareforgiftning. Ofte er et større antal mennesker blevet smittet efter at have spist af samme forurenede kilde. |
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
Selvom SEB sjældent er dødeligt, vil bevidst forgiftning medføre betydelig sygelighed hos mere end 80 % af eksponerede personer, hvilket vil betyde en voldsom belastning medicinsk og logistisk. Derfor var SEB ét blandt 7 biologiske kampstoffer som indgik i det tidligere amerikanske biologiske våbenprogram som et inkapaciterende kampstof. SEB kan således anvendes til at sabotere fødevarer eller vandforsyning samt ved spredning som aerosoler. Pludselig opståen af et større antal patienter med akut indsættende symptomer kunne tænkes at være et bioterroristisk angreb, men det vil dog erfaringsmæssgt være langt mere sandsynligt, at der blot er tale om en accidentel fødevareforgiftning. Ved luftvejssymptomer betinget af SEB er sandsynligheden større for, at der kan være tale om bevidst smittespredning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
