Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
Blodbårne
Børn (A - L)
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
Sygehusinfektioner
Uheld
Ved krig og terror
- Anthrax
- Botulisme
- Clostridium perfringens
- Ebola og Marburg
- Hantavirus
- Harepest
- Hæmorrhagiske febre
- Kolera
- Kopper
- Krim Congo hæmorrhagisk feber (CCHF)
- Miltbrand
- Monkeypox - Abekopper
- Pest
- Plettyfus
- Ricin-forgiftning
- Rift Valley Feber
- Shigella
- Saxitoksin
- Staph. enterotoksin B
- Sydamerikansk Hæmorrhagisk Feber
- Tularæmi
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
RICIN-FORGIFTNING

Årsag
Ricin er et meget stabilt protein, der produceres af castor bønner (Ricinus communis).

Forekomst
Castor bønner findes overalt i Verden. Der produceres årligt omkring 1 million tons bønner som led i fremstillingen af castor olie (anvendes til bremse- og hydraulisk væske), og ricin udgør ca. 5% af affaldet herfra. Toksiner fra castor bønner kan muligvis finde anvendelse i forbindelse med knoglemarvstransplantationer.

Smitteveje og reservoir
Ricin kan inhaleres som aerosol, indtages via føde eller injiceres i kroppen.

Symptomer
Inkubationstiden er 4-8 timer efter indånding. Patienter, der har inhaleret ricin, udvikler feber, trykken for brystet, hoste, åndenød, kvalme og ledsmerter. Indenfor 2-3 døgn forværres tilstanden til en livstruende påvirkning af åndedrættet med hoste, lufthunger og lungeødem. Ved indtagelse af ricin via føde udvikles kvalme, opkast, mavesmerter, blodig diaré, nedsat urinproduktion, dehydrering og kollaps. Hvis patienten overlever i mere end 3 døgn, klinger sygdommen som regel af. Dødeligheden afhænger af dosis, men selv indtag af små mængder (1 mg) udløser en dødelighed over 99%. Indtagelse af et enkelt frø kan være dødeligt for et barn.

Diagnose
Ved enkelte eller ophobede tilfælde af akut forløbende sygdom blandt personer som er tidsmæssigt eller geografisk associerede kan man mistænke angreb med et lunge- eller mavetarm-irriterende giftstof eller mikroorganisme. I enkeltstående tilfælde vil diagnosen dog være vanskelig. Blod og luftvejssekret sendes til laboratorium (ELISA og immunhistokemi).

Behandling
Behandlingen er symptomatisk inklusiv ilt, mekanisk ventilation, væsketerapi, transfusioner og skylning af mavetarmkanalen.

Vaccination
En vaccine til beskyttelse mod aerosol angreb er under udvikling og har vist lovende resultater blandt forsøgsdyr.

Anden forebyggelse
Der findes ikke specifikke forebyggende midler. Ved mistanke om aerosolangreb bør man anvende relevant beskyttelsesudstyr herunder maske eller åndedrætsværn. Smitte forekommer ikke mellem mennesker. Ved forurening af bygninger skal disse forsegles og renses m. 0,1% hypochlorit.

Hyppighed
Ukendt, men lav.

Link, til forsiden
RELATEREDE LINKS


Biologisk Terror- beredskab


Center for Biosikring og   -Beredskab

Til top Print