 |
|
|
|
| Årsag |
| Pest forårsages af Yersinia pestis, en stavformet gram-negativ bakterie, der tilhører Enterobacteraceae familien. |
|
 |
21-06-06 Lysmikroskopisk billede af Y. pestis visualiseret immunohistokemisk i lungen fra en Afrikansk grøn abe. Forstørret x 1000.
Kilde: JAMA. 1997;278:438-438, K. Davis
|
| Forekomst |
| I Danmark hærgede sygdommen i København i 1711, hvor man mener, at op mod ¼ af befolkningen omkom som følge af sygdommen. I dag forekommer sygdommen overvejende i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika samt i det vestlige USA. WHO oplyste medio juni 2006 om et udbrud af formodet lungepest i den Demokratiske Republik Congo. Der er rapporteret om 100 dødsfald. |
|
 |
21-06-06 Udbredelse af pest på verdensplan.
Kilde: http://www.cdc.gov/ncidod/dvbid/plague/world98.htm 12-6-02
|
| Smitteveje og reservoir |
Gnavere, specielt rotter, og præriehunde er værter for Y. pestis, som kan overføres til mennesker via loppebid. Man inddeler infektionen efter symptombilledet i 3 former:
1) Byldepest (84 %), der ses efter loppebid
2) Blodforgiftning (13 %)som ¼ af patienter med byldepest udvikler.
Blodforgiftning kan dog også ses uden et forudgående byldestadie.
3) Lungepest (3 %), der opstår pga. inhalation eller sekundær spredning
efter blodforgiftning.
|
|
|
|
| Symptomer |
Inkubationstiden er 2-10 dage.
Byldepest giver symptomer i form af høj feber, træthed, muskelsmerter, kvalme og opkast. Samtidig ses den karakteristiske hævelse og ømhed af de inficerede lymfeknuder (hyppigst i lysken, da lopper oftest bider i benene). Dødeligheden ved byldepest er ubehandlet 60 %, men ved hurtig antibiotisk behandling nedsættes dødeligheden betydeligt til under 5 %.
Ved blodforgiftning er symptomerne høj feber, træthed, faldende blodtryk, kvalme, opkast og diaré. Der kan forekomme nekroser (dødt væv) og gangræn. Ca. 6 % udvikler meningitis.
|
|
 |
21-06-06
A: Bubo dannelse på halsen.
B: Blodudtrædning i huden pga. blodforgiftning m. Y. pestis.
C: Gangræn ifm. rekonvalescens af patienten vist på billede B.
Kilde: http://jama.ama-assn.org/issues/v283n17/fig_tab/jst90013_f2.html
Lungepest giver symptomer i form af akut indsættende høj feber, hovedpine, træthed, muskelsmerter efterfulgt indenfor 24 timer af hoste med blodigt opspyt. Endvidere ses kvalme, opkast, diaré og mavesmerter. Lungebetændelsen udvikles hurtigt og leder til lufthunger, hvæsende vejrtrækning, chok og død. Ubehandlet lungepest er næsten 100 % dødelig. Ved antibiotisk behandling indenfor 24 timer overlever ca. 50 %.
|
| Diagnose |
Diagnosen baseres i første omgang primært på det kliniske billede sammenholdt med relevant rejseanamnese i endemiske områder. Y. pestis kan påvises ved mikroskopi af lymfeknudemateriale, blod, opspyt eller cerebrospinalvæske. De fleste isolater af Y. pestis producerer et F1-antigen, som kan detekteres i serum ved hjælp af immunoassay. PCR kan anvendes til påvisning af DNA fra Y. pestis (se diagnostik for yderligere information)
|
|
|
|
| Behandling |
Sygdommen behandles med ciprofloxacin 500 mg x 2 p.o. + rifampicin 900 mg x 1 p.o. i 2 uger eller gentamycin 5 mg/kg/dag i.m./i.v. en gang dagligt i 2 uger. Behandlingsvarighed 10-14 dage. Ved hurtig iværksat behandling er prognosen god. Behandlingen er i øvrigt symptomatisk, dvs. respiratorbehandling og væsketerapi.
|
|
|
|
| Vaccination |
En vaccine er under udvikling af den amerikanske hær og afprøves i øjeblikket på aber.
|
|
|
|
| Anden forebyggelse |
Den bedste måde til forebyggelse af sygdommen er at undgå kontakt mellem rotter og mennesker.
Personer, der har været i kontakt med patienter med lungepest, skal have forebyggende antibiotisk behandling i form af doxycyklin i 7 dage.
Ved byldepest behøver man blot at observere kontakter for symptomer før eventuel start af antibiotisk behandling.
Y. pestis inaktiveres omgående af hypoklorit. |
|
|
|
| Hyppighed |
På verdensplan ses 1.000-3.000 tilfælde årligt og i USA ca. 10-15 tilfælde, langt overvejende i form af byldepest.
|
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
På grund af risiko for person til person smitte, let tilgængelighed af virus og høj morbiditet og mortalitet er Y. pestis et potentielt biologisk våben.
Under 2. Verdenskrig spredte japanske tropper pestinficerede lopper over kinesiske byer,
Ved forekomst af pest uden relevant rejseanamnese bør man overveje om der kan være tale om et biologisk angreb.
Ved mistanke om bioterror angreb kontakt forvagten på Statens Serum Institut på tlf. 2016 1993.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Alarmering:
Ved mistanke om bioterror- angreb kontakt politiet på tlf.: 112.
Er du sundheds- personale overvej tillige at kontakte embedslægen og/eller forvagten på Statens Serum Institut på tlf.: 2016 1993. |
|
|
|
