 |
|
|
|
| Årsag |
Kopper (Variola major og minor virus) forårsages af infektion med koppevirus. Variola minor giver et mildere forløb.
|
|
|
|
| Forekomst |
Efter 10 års intensiv vaccinationskampagne forekom det sidste naturlige tilfælde af kopper i Somalia i 1977. I 1980 erklærede WHO kopper for udryddet.
|
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
Kopper fandtes kun hos mennesker. Koppevirus kan spredes ved dråber som indåndes samt i mindre grad ved kontakt med inficeret tøj og sengelinned.
|
|
|
|
| Symptomer |
Inkubationstiden er 7-17 dage (gennemsnitligt 10-12 dage). Indledningsvis (prodrom fase) klager koppepatienter over udtalt hovedpine, rygsmerter og feber. Efter 2-3 dage fremkommer der rødme af tungen og mundslimhinden, hvorefter et rødligt småprikket (2-3 mm) udslæt breder sig på kroppen. Udslættet har et forløb, hvorunder de enkelte elementer undergår forandringer omtrent samtidigt til væskeholdige blærer (2-5 mm), udtørring (pustler 4-6 mm), skorpedannelse og afskalning (efter 3-4 uger) samt ardannelse (hos 65-80 %). Udslættet ses ofte først i ansigtet og på arme og ben og involverer efterhånden også kroppen (perifer til central udbredelse). I sjældne tilfælde kan der desuden forekomme komplikationer i form af elementer på hornhinden, ledsymptomer eller hjernebetændelse.
|
|
 |
20-06-06 Koppeudslæt og tidsmæssig udvikling dag 3-7 af typisk koppeudslæt i ansigtet og på ekstremiteterne.
http://www.pbs.org/wgbh/nova/bioterror/agen_smallpox.html
|
| Diagnose |
Da kopper var naturligt forekommende, kunne diagnosen stilles klinisk ved ophobede tilfælde af febrile patienter med de beskrevne symptomer. Laboratoriediagnostik af koppevirus er en specialistopgave, der ikke udføres i Danmark i øjeblikket.
Differentialdiagnoser omfatter skoldkopper, helvedesild, kokopper, abekopper, insektbid, eczema herpetikum, børnesår, meningitis m. blodforgiftning og medikamentelt udslæt. |
|
|
|
| Behandling |
| Ved tidlig diagnostik kan man med fordel vaccinere patienten og måske derved mildne sygdomsforløbet. Vaccinen er baseret på levende kokoppevirus, hvilket efterlader krydsimmunitet med kopper. Behandlingen er i øvrigt symptomatisk, dvs. væsketerapi og tilstrækkelig næring. Idoxuridin kan anvendes til lokal behandling af elementer på hornhinden. Cidofovir har udvist nogen effekt i dyreforsøg med kokopper. |
|
|
|
| Vaccination |
Danmark råder over tilstrækkelig koppevaccine til at dække den danske befolkning. Man ophørte med rutine-vaccination af danske børn for ca. 30 år siden. Koppevaccination giver sandsynligvis ikke sikker beskyttelse udover 3 år. Op til 3 dage efter koppesmitte kan risikoen for udvikling af alvorlig sygdom mindskes ved vaccination.
|
|
|
|
| Anden forebyggelse |
Patienter skal isoleres på sengestuer, gerne med luftundertryk. Smitte kan let forekomme mellem patient og andre patienter eller plejepersonale. Ved større udbrud kan patienter også med fordel behandles i hjemmet for at undgå yderligere spredning. Der skal udvises streng luftvejs- og kontaktisolation ved omgang med koppe-smittede personer. Personer, der har været i kontakt med koppepatienter, skal vaccineres og isoleres. Patienter er smitsomme indtil sårskorperne er faldet af. Virus inaktiveres senest efter 2 dage i fri luft og omgående af hypoklorit 0,5 %.
|
|
|
|
| Hyppighed |
| Siden 1984 har koppevirus officielt kun været opbevaret i Atlanta ved Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og Institute of Virus Preparations i Moskva. Det russiske lager af koppevirus blev flyttet til Vektor Instituttet i Novosibirsk i 1994. |
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
Britiske styrker var de første som brugte kopper som biologisk våben i kampen mod indianere i Nordamerika 1754-1767. Man uddelte sengetøj fra koppepatienter, hvilket ledte til koppeudbrud blandt indianerne med en dødelighed på op mod 50 %. I 1970 afprøvede sovjetiske forskere øjensynligt koppevirus i fri luft på en Ø i Aralsøen i det tidligere Kazakhstan, hvilket resulterede i 3 dødsfald og vaccination af op mod 43.000 mennesker for at stoppe smittespredningen. Fra 1980 begyndte man i det sovjetiske biovåbenprogram at producere koppevirus i industriskala, som kunne placeres i bomber og langtrækkende missiler. Angiveligt pågik der forsøg med udvikling af mere smitsomme og skadelige koppevirusstammer end de naturligt forekommende. I det irakiske våbenprogram indgik angiveligt også koppelignende virus.
Der findes ikke koppevirus på lager i Danmark.
Ethvert tilfælde af kopper må som udgangspunkt antages at være resultatet af biologisk terror- eller krigsaktivitet. Et udbrud af kopper skal betragtes som en international sundhedskrise og skal rapporteres omgående til Center for Biosikring og -Beredskab, Embedslægeinstitutionen og Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Alarmering:
Ved mistanke om bioterror- angreb kontakt politiet på tlf.: 112.
Er du sundheds- personale overvej tillige at kontakte embedslægen og/eller forvagten på Statens Serum Institut på tlf.: 2016 1993. |
|
|
|
