Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
Blodbårne
Børn (A - L)
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
Sygehusinfektioner
Uheld
Ved krig og terror
- Anthrax
- Botulisme
- Clostridium perfringens
- Ebola og Marburg
- Hantavirus
- Harepest
- Hæmorrhagiske febre
- Kolera
- Kopper
- Krim Congo hæmorrhagisk feber (CCHF)
- Miltbrand
- Monkeypox - Abekopper
- Pest
- Plettyfus
- Ricin-forgiftning
- Rift Valley Feber
- Shigella
- Saxitoksin
- Staph. enterotoksin B
- Sydamerikansk Hæmorrhagisk Feber
- Tularæmi
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
EBOLA OG MARBURG (HÆMORRHAGISKE FEBRE)

Årsag
Ebola og Marburg forårsages af virus og udgør tilsammen gruppen af Filovirus. Ebola har fået sit navn efter det oprindelige findested ved Ebolafloden i Congo i 1976. Ebolavirus omfatter 4 undertyper. Marburgvirus blev opdaget i 1967.

A                                              B
A) Elektronmikroskopisk billede af Ebolavirus.
Kilde:www.cdc.gov/ncidod/dvrd/spb/mnpages/dispages/ebola.htm 12-6-02
B) Elektronmikroskopisk billede af Marburgvirus.
Kilde: www.cdc.gov/ncidod/dvrd/spb/mnpages/dispages/marburg.htm
12-6-02

Forekomst
Ebola er blevet diagnosticeret i Congo, Gabon, Sudan, Elfenbenskysten og Uganda. Marburgvirus er blevet importeret til Europa med aber og er fundet i Zimbabwe, Kenya, Congo og Uganda.

Smitteveje og reservoir
Man mener, at mennesker kan smittes af inficerede aber via direkte kontakt. Smitte mellem mennesker foregår via kontakt med blod eller sekreter. Man kender ikke reservoiret for disse virus, men aber er mistænkt som værter.

Symptomer
Inkubationstiden er 5-10 dage. Debutsymptomer er høj feber, hovedpine, muskelømhed, mavepine, træthed, diaré evt. blodig, ondt i halsen, udslæt og opkast. I løbet af en uge udvikles brystsmerter, chok, blindhed og forstyrrelser i koagulationssystemet med massive blødninger til følge. Dette viser sig ved store og små blodudtrædninger (petecchier) i huden og regulære slimhindeblødninger bla. fra mave-tarmkanalen.

Diagnose
Diagnosen kan i første omgang stilles klinisk ved ophobede tilfælde af patienter under hensyntagen til relevant geografi eller rejseanamnese. Diagnosen verificeres ud fra en blodprøve (5 ml blod direkte i vakuumrør med EDTA) med RT/PCR med sekventering og typning. Undersøgelsen udføres efter aftale, og svar ringes ud.

Behandling
Behandlingen er primært symptomatisk (væsketerapi, ilt og erstatning af blodtab). Der er en dødelighed på 50-90 % ved Ebolavirus og 30-90 % ved Marburgvirusinfektion.

Vaccination
En eksperimentel vaccine har været afprøvet i dyreforsøg, men er endnu ikke tilgængelig.

Anden forebyggelse
Undgå tæt kontakt med aber i det centrale Afrika, herunder undlad at spise aber. God hygiejne i forbindelse med behandling af patienter med Ebola eller Marburg virus fx. ved brug af mundmaske, handsker, kittel, beskyttelses-briller og engangsudstyr. Smitte af medpatienter og sundhedspersonale er notorisk for Ebola- og Marburgvirus infektion ved manglende brug af beskyttelsesmidler. Virus inaktiveres af hypoklorit 0,5 %.

Hyppighed
I perioden 1976-2001 er der sikkert påvist 1.521 tilfælde af Ebolavirus infektion. Marburgvirus er fundet hos afrikanske grønne aber importeret til Europa og er sandsynligvis væsentligt sjældnere forekommende end Ebolavirus. Siden det første udbrud i Marburg, Frankfurt og Beograd er der blot fundet yderligere 5 tilfælde af Marburgvirus frem til 1999 hos patienter smittet i Zimbabwe, Kenya og Uganda. Siden 1999 er der rapporteret om flere udbrud af Marburgvirus i det østlige Congo, bl.a. relateret til arbejdere i en guldmine. Udbrudet i Angola i 2004 er det største og mest omfattende hidtil. Man har registreret 374 smittede, hvoraf 329 omkom. Dødeligheden var 88 %.

Andet
Biologisk våbenbrug:
Der er ikke kendte tilfælde af Ebola eller Marburg infektion som følge af bevidst spredning. Det sovjetiske biologiske våbenprogram Biopreparat arbejdede bl.a. med Marburgvirus, som blev optimeret til våbenbrug. De sovjetiske forskere navngav deres særlige Marburgstamme Ustinov efter en kollega, der ved et fatalt uheld stak sig på en kanyle med Marburg virus. I efteråret 1991 lå Marburg U klar til at blive monteret på missiler. Om det skete er uvist.

Link, til forsiden
RELATEREDE LINKS


Biologisk Terror- beredskab


Center for Biosikring og   -Beredskab

Diagnostiske analyser:

PCR


Til top Print