 |
|
|
|
| Årsag |
| Malaria skyldes infektion med malaria parasitten, der er en encellet protozo af arten Plasmodia. Der findes fire forskellige typer malaria: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. Parasitterne overføres til mennesket af Anopheles myggen. Plasmodium falciparum er årsag til langt de fleste dødsfald, og til de alvorligste sygdomsbilleder, og er også den malaria art, der udviser de største problemer med resistens mod forskellige malaria midler. |
|
|
|
| Forekomst |
I de fleste tropiske og subtropiske områder. Malaria er mest udbredt i Afrika, hvor smitterisikoen er størst.
|
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
Malaria overføres fra menneske til menneske med en særlig myg, Anopheles myggen. Der findes ikke noget reservoir i dyr.
|
|
|
|
| Symptomer |
Infektionen ligner til forveksling influenza med feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter. Ubehandlet kan der opstå en lang række komplikationer, herunder sløret bevidsthed og nyresvigt.
|
|
|
|
| Diagnose |
Diagnosen stilles ved mikroskopi af en bloddråbe på et objektglas.
Hvis man mistænker malaria, bør diagnosen afklares hurtigst muligt og ikke vente fx. til næste dag eller efter en weekend.
|
|
|
|
| Behandling |
Malaria kan behandles med en række lægemidler. Behandling er en spe-cialistopgave, og der bør henvises til de infektionsmedicinske afdelinger.
|
|
|
|
| Vaccination |
| Der findes i dag ingen vaccination mod malaria. Overstået infektion giver ikke beskyttelse, og man kan derfor smittes flere gange med malaria. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
Malaria forebygges bedst ved at undgå myggestik. En sådan myggestikspro-fylakse består af et imprægneret myggenet rundt om sengelejet samt brug af et effektivt myggemiddel. Nettet skal være tæt, og det skal stikkes ind under madrassen eller liggeunderlaget og være uden huller. Nettet rulles op om dagen, så myg og andre insekter ikke kan komme ind, mens det ikke benyttes. Malariamyggen stikker næsten udelukkende mellem solnedgang og solopgang, hvorfor risiko for smitte nedsættes betydeligt, hvis man kan forhindre myggen i at stikke, fx. ved at sove i lukkede rum med air conditionering eller med net (screens) for vinduerne.
Endvidere kan smitte forebygges medikamentelt ved at tage tabletter, som dræber parasitterne, hvis de kommer ind i kroppen. Til forebyggelse findes en række midler: klorokin (malarex), proguanil (paludrine), meflokin (lariam), tetracyklin (doxycyklin) og atovaquon/proguanil (Malarone). Ingen forebyggelse er 100% effektiv, og intet malariamiddel er fri for bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at valg af midler til forebyggelse afpasses efter rejsemål og rejsens længde, således at risiko for infektion og risiko for bivirkningen afvejes mod hinanden. I visse områder er der resistens mod nogle af midlerne, hvorfor det er vigtigt at få rådgivning, så den valgte profylakse tilpasses et givet rejsemål. Uanset hvilken profylakse der vælges, så må ca. 2-5% af rejsende ophøre med forebyggelse på grund af bivirkninger. De resterende tåler malaria profylaksen, eventuelt med milde bivirkninger.
Visse malariamidler bør ikke tages af fx gravide eller mindre børn. |
|
|
|
| Hyppighed |
Forekomsten afhænger af rejsemålet. Malaria er en hyppig infektion i tropisk Afrika og sjælden i store dele af Asien. I Danmark importeres ca. 100 tilfælde om året, og 80 % af disse er blevet smittet under ophold i Afrika syd for Sahara.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
