Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
Blodbårne
Børn (A - L)
- AIDS
- Akut mellemørebetændelse
- Bihulebetændelse
- Børnelammelse
- Børneorm
- Børnesår
- Diaré
- Difteri
- Epiglottitis
- Fåresyge
- Halsbetændelse
- Hib-meningitis
- HIV
- Hjernehindebetændelse
- Impetigo
- Influenza
- Kighoste
- Kongenit hypothyreose
- Lussingesyge
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
Sygehusinfektioner
Uheld
Ved krig og terror
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
BØRNESÅR (IMPETIGO)

Årsag
Børnesår (impetigo) er en betændelse i huden, der forårsages af bakterier (stafylokokker og/eller streptokokker). Man kan få børnesår flere gange, da infektion med én type ikke beskytter mod de andre stafylokok- eller streptokok-typer, der ligeledes kan udløse sygdommen.

Forekomst
Børnesår er almindelig forekommende, og er hyppigst blandt børn, men voksne kan også smittes med børnesår. Generelt er børnesår hyppigst forekommende i sommermånederne.

Smitteveje og reservoir
Børnesår er meget smitsomme. Børnene får bakterier på hænderne, når de har rørt ved deres sår. Derfor smitter børnene let hinanden ved leg eller ved berøring, men smitten kan også overføres via legetøj eller andre genstande til andre børn. Derved kan opstå epidemier i enkelte børneinstitutioner. Børnene er i reglen upåvirkede. Stafylokokker og streptokokker forekommer desuden naturligt på huden, i næsen eller i svælget. Raske personer kan være bærere af bakterierne uden selv at være syge.

Symptomer
Børnesår begynder som regel med en lille rød kløende plet på huden, der hurtigt udvikler sig til små blærer. Blærerne brister, og der opstår et væskende sår. Sårskorpen dannes hurtigt og er karakteristisk gul som honning. Børnesår ses fortrinsvis i ansigtet ved mundvigene, nær næsen eller bag ørene, men kan forekomme overalt på kroppen. Børnesår opstår, hvor hudens barriere allerede er brudt som følge af kløende eksem eller en lille rift i huden. Når børnene klør og kradser sig, kan bakterierne spredes til andre dele af kroppen, hvorved der dannes nye børnesår.

Diagnose
Diagnosen stilles ofte bare ved at lægen ser børnesårene. Men lægen kan dog vælge at pode fra børnesårene, for at finde ud af hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. En podning foregår ved at man rører ved sårene med en podepind (vatpind) og sender denne til dyrkning i et laboratorium.

Behandling
Vask med vand og sæbe, blødgør og fjern sårskorperne, og lad dem derefter lufttørre.
I nogle tilfælde skal der behandles med en salve, der indeholder et bakteriedræbende middel. Salven smøres på sårene. Er der mange børnesår, kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika i form af tabletter eller mikstur.

Vaccination
Det er ikke muligt at vaccinere mod børnesår.

Anden forebyggelse
Små børn må ikke modtages i dagpleje, vuggestue eller børnehave, før deres sår er tørret ind og skorperne er faldet af. Små børn har ikke forståelse for den nødvendige renlighed og vil ikke kunne undgå at røre sårene. Børn i skolealderen kan bedre efterleve renligheden, og kan derfor som regel komme i skole og i fritidsordning.
Barnet bør have sin egen vaskeklud og eget håndklæde, og begge dele bør skiftes dagligt.
Barnets negle bør klippes korte, og barnet bør undgå at pille i sårene. Man bør være omhyggelig med såvel barnets som egen hygiejne og man bør altid vaske hænder efter berøring med børnesår.

Hyppighed
Se under Forekomst.

Link, til forsiden
RELATEREDE LINKS

 
Streptokokker

Til top Print