Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
- Addisons sygdom
- Colitis ulcerosa
- Crohns sygdom
- Cøliaki
- Febris Rheumatica
- Gigtfeber
- Leddegigt
- Myasteni
- Rheumatoid artritis
- Sjögrens syndrom
- Sklerodermi
- Syst. lupus   erythematosus
- Thyreoidealidelser
Blodbårne
Børn (A - L)
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
Sygehusinfektioner
Uheld
Ved krig og terror
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
SJÖGRENS SYNDROM

Årsag
Ukendt.

Forekomst
Sjögrens syndrom er en af de hyppigste autoimmune sygdomme, der forekommer med en hyppighed af primært Sjögrens syndrom (se nedenfor) på 0,5 – 1,0 % blandt voksne. Incidensen stiger med alderen. Sygdommen debuterer oftest i 40-50 års alderen, og rammer kvinder ni gange så hyppigt som mænd.

Symptomer
De hyppigste og obligate symptomer er øjen- og mundtørhed (keratoconjunctivitis sicca og xerostomi), der ofte ledsages af træthed og muskel- og/eller ledsmerter. Desuden kan der komme påvirkning af de indre organer, som har eksokrine funktioner (nedre luftveje, gastrointestinalkanalen, pancreas, lever/galdevej og nyrer) samt Raynauds fænomen, kutan vaskulitis, hæmatologiske cytopenier og autoimmun thyreoideasygdom.
Hvis en patient har en anden autoimmun sygdom (fx. systemisk lupus erythematosus eller reumatoid artrit) i kombination med Sjögrens syndrom taler man om sekundært Sjögrens syndrom.
5-10% af patienter med primært Sjögrens syndrom udvikler malignt non-Hodgkin lymfom (lymfekræft).

Diagnose
Diagnosen stilles ved øjenundersøgelse (Schirmers test, Break-up time og Rose-bengal score) samt undersøgelse af spytudskillelsen (sialometri) og spytkirtel-histologi (læbebiopsi) eller spytkirtelskintigrafi.
Derudover undersøges for autoantistoffer i blodet (antinukleære antistoffer (ANA), IgM og IgA reumafaktor, anti-SSA og anti-SSB), idet forekomst kan støtte diagnosen. Hvis der påvises anti-SSA og/eller anti-SSB antistoffer, er der ved graviditet en øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser og andre komplikationer hos fosteret.
Der arbejdes i disse år internationalt for at nå til enighed om et fælles regelsæt for diagnosen Sjögrens syndrom.

Behandling
Der findes ingen helbredende behandling. Den symptomatiske behandling fokuserer på de tørre slimhinder: Hyppig øjendrypning med kunstig tårevæske virker lindrende og forebygger hornhindeskader og infektioner. Hos en del patienter lindres øjengener ved behandling med Bromhexin/Bisolvon. Spytsekretionen kan stimuleres med sukkerfrit tyggegummi eller pastiller. Man kan også anvende fugtning med kunstigt spyt eller almindeligt postevand. Omhyggelig mundhygiejne og hyppig tandlægekontrol er nødvendig for at forebygge caries.
Pilokarpin er et gammelt lægemiddel, som har fundet ny anvendelse ved Sjögrens syndrom, og ca. halvdelen af patienterne oplever en nedgang i øjen- og mundgener. Pilokarpin/Salagen forventes markedsført i Danmark i løbet af 2002.
Ved muskel- og ledsmerter kan gigtmidler (NSAID) afprøves, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af smertestillende håndkøbsmidler.

Link, til forsiden
Til top Print