 |
|
 |
 |
Nemmere bestilling af diagnostiske undersøgelser
|
|
Praktiserende læger og speciallæger har siden juni 2007 kunnet bestille mikrobiologiske undersøgelser hos Statens Serum Institut via det landsdækkende webbaserede system, WebReq. I april 2008 blev de øvrige diagnostiske undersøgelser tilføjet, og via WebReq kan man nu bestille alle de undersøgelser som Instituttet udbyder.
WebReq fungerer på den måde, at patientens data automatisk overføres fra lægens praksisjournalsystem til den elektroniske bestillingsformular, når der foretages en bestilling. Den rekvirerende læge krydser undersøgelserne af på laboratoriets liste og udskriver et etiket med relevante stregkodeetiketter, lige til at sætte på prøveglassene.
WebReq profiler WebReq tilbyder brugeren mulighed for at vælge mellem forskellige "profiler". En profil er en forud fastlagt gruppe undersøgelser, sammensat af de fagspecifikke eksperter på SSI. En profil kan for eksempel være "Forstørrede lymfeknuder". Når denne profil vælges, vises, hvilke undersøgelser, det vil være relevant at overveje i forbindelse med undersøgelse af en patient med netop de symptomer.
Profilerne kan uden videre ændres af den rekvirerende læge, der kan slette eller tilføje netop de undersøgelser, der måtte ønskes. WebReq giver dermed lægerne nogle enestående muligheder for at skræddersy pakken af undersøgelser til deres specifikke behov. Flere oplysninger fås hos SSI's WebReq hotline, tlf: 3268 3776.
Henvisninger WebReqHyppige spørgsmål vedr. WebReqSSI-NYT: SSI's undersøgelser kan nu rekvireres via WebReqSSI-NYT: Opdateringer om WebReq
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|