 |
|
|
|
SMITTEBEREDSKAB
|
|
Statens Serum Institut er en central og integreret del af det danske sundhedsvæsen. Instituttets smitteberedskab indgår i en forebyggelsescyklus, hvor udviklingen i smitsomme sygdomme løbende monitoreres, udbrud opspores og bekæmpes, og mulige interventioner vurderes. Som en del af dette beredskab varetager instituttet overvågningsfunktioner som er baseret på indberetninger af data fra forskellige dele af sundhedsvæsnet om forekomst og manifestation af diverse sygdomme, behandlingskomplikationer, vaccinationstilslutninger m.v. Instituttet har endvidere et stående beredskab mod biologiske trusler, herunder bioterror.
Statens Serum Instituts smitteberedskab er forskningsbaseret og under konstant udvikling. For så tidligt og effektivt som muligt at gribe ind og bryde smittekæder har instituttet opbygget og udviklet ekspertise i epidemiologiske og mikrobiologiske metoder som optimalt skal følges hånd i hånd. Den teknologiske udvikling gør det til stadighed muligt at forbedre overvågningsfunktionerne. Blandt andet giver de diagnostiske PCR-metoder mulighed for mere specifik identifikation af smitstoffer.
Moderne udbrudshåndtering omfatter bl.a. en afklaring af om der overhovedet er tale om et udbrud, etablering af case-definition, sikring af diagnose, klarlægning af udbruddets deskriptive epidemiologi herunder udbredelse og evt. fareområde, udarbejdelse af en hypotese om smittekilder og risikofaktorer, testning af denne hypotese med mikrobiologiske og analytisk-epidemiologiske metoder, udarbejdelse af en prognose, samt iværksættelse og evaluering af effekten af modforanstaltninger.
Gennem moderne typningsmetoder kan det kortlægges, hvor tæt mikroorganismer er beslægtet, og dermed om de kan være fra en fælles smittekilde. Dermed kan man hurtigere og mere målrettet finde denne smittekilde og stoppe fortsat spredning. Nye diagnostiske og epidemiologiske metoder har sammen med anvendelse af overvågning i adskillige tilfælde ført til effektiv erkendelse af udbrud og meget værdifuld smitteopsporing og begrænsning i spredningen af infektioner, f.eks. fødevarebårne sygdomme, hvor de inficerede fødevarer har kunnet identificeres og destrueres.
I udlandet er problemer med udvikling i antibiotikaresistente bakterier og sygehuserhvervede infektioner uoverskuelige. I Danmark er de mere begrænsede. Instituttet har analyseret data og medvirket til udformning af kvalitetsstandarder for sygehushygiejne, som, når de følges, forventes at kunne nedbringe antallet af sygehuserhvervede infektioner yderligere. Instituttet arbejder på en handlingsplan til fremtidig sikring af dette. Endvidere planlægges der en målrettet indsats for at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, så Danmark så vidt muligt undgår problemstillinger omkring manglende behandlingsmulighed.
Værdien af overvågning er tæt relateret til omfanget, validiteten og hastigheden af de indberetninger, der ligger til grund. Instituttet arbejder til stadighed for at bedre alle elementer i overvågningen. Foruden forskning i og udvikling af bedre analysemetoder og databehandlingsværktøjer, arbejder Instituttet på at bane vejen for, at de stadigt mere udbredte og forbedrede elektronisk kommunikationsmedier kan benyttes til hurtigere, nemmere og mere koordineret indberetning, analyse og anvendelse af data på tværs i sundhedsvæsnet.
Overvågningsregistrene giver også mulighed for at bestemme sygelighed, dødelighed og omkostninger i forbindelse med smitsomme sygdomme. Gennem koblinger til andre registre er der store muligheder for at svare på forskningsspørgsmål af denne art. For eksempel er det tarmbakteriologiske register blevet udbyttet til at bestemme sygdomsbyrde, senfølger og dødelighed af de bakterielle fødevarebårne sygdomme, herunder betydningen af resistens i Salmonella. |
|
|
|
|
|
|
|
|
