 |
|
|
|
| Årsag |
Rift Valley Feber (RVF) er en sygdom, der rammer husdyr i Afrika, bl.a. kvæg og får. Sygdommen forårsages af et enkeltstrenget RNA-virus, der tilhører Bunyavirus-familien. RVF spredes mellem drøvtyggere via myg, og RVF virus kan ligeledes vha. myg overføres til mennesker og give anledning til alvorlig sygdom.
|
|
 |
Rift Valley Feber virus Kilde: www.bsip.com (6. oktober 2006)
|
| Forekomst |
RVF forekommer med tilbagevendende epidemier i store dele af Afrika og er også rapporteret i Mellemøsten bl.a. i Saudi Arabien, Yemen og Indien.
|
|
 |
RVF udbredelse. Blå angiver lande med hyppige epidemier, grøn angiver lande med enkeltstående tilfælde. Kilde: en.wikipedia.org (9. oktober 2006) |
| Smitteveje og reservoir |
Virus kan overføres til mennesker på flere måder. Den hyppigste transmission foregår via myg, der overfører virus fra et inficeret dyr til mennesker. I perioder med store nedbørsmængder stiger myggereservoiret, og såvel de veterinære som de humane epidemier er ofte sammenfaldende hermed. Hos nogle myggearter forekommer transovarial transmission, dvs. virus overføres fra hunmyggen til myggeæggene. Æggene kan i tørre perioder overleve flere år før de omdannes til myggelarver, og det betyder, at virus kan overleve i naturen i adskillige år. Ved nye regnperioder klækkes æggene, og de nye myg kan videresprede virus.
Smitte kan derudover ske ved kontakt med blod fra inficerede dyr, f.eks. i forbindelse med slagtning. Aerosol (luftbåren) transmission er set i forbindelse med håndtering af laboratoriemateriale. Person til person smitte er ikke rapporteret, men er principielt mulig. |
|
|
|
| Symptomer |
RVF kan medføre forskellige sygdomsbilleder, lige fra subklinisk infektion til alvorlig sygdom og død. Inkubationstiden er mellem 2 og 6 dage. De initiale sygdomsmanifestationer karakteriseres ved et bifasisk febermønster. Første febertop varer 3-4 dage, efterfulgt af en afebril periode på et par dage. Herefter stiger temperaturen på ny i 2-4 dage. Langt de fleste humane tilfælde af RVF forløber som en mild infektion med milde influenzasymptomer. Hos enkelte udvikler infektionen sig til hæmorrhagisk feber (blødningsfeber) med petecchier og indre blødninger, øjensygdom med risiko for permanent synstab til følge og hos en del ses encephalitis (hjernebetændelse) med hovedpine, krampeanfald og koma. Specielt hæmorrhagisk feber er forbundet med høj dødelighed. Den samlede dødelighed ved infektion med RVF er ca. 1 %.
Hos dyr har RVF ofte et alvorligt forløb og bør mistænkes ved abortstorm og høj dødelighed blandt nyfødte dyr.
|
|
|
|
| Diagnose |
Ved ovennævnte symptomer bør mistanken rejses ved relevant geografi og rejseanamnese. Diagnosen verificeres ved hjælp af ELISA og RT-PCR ud fra en blodprøve. Undersøgelsen udføres efter aftale med virologisk afdeling på Statens Serum Institut, og svar meddeles telefonisk. RVF er anmeldelsespligtig. |
|
|
|
| Behandling |
| I øjeblikket eksisterer ingen specifik behandling af RVF. Ved alvorlige tilfælde er behandlingen derfor i første omgang symptomatisk. Flere dyreforsøg har vist lovende resultater ved brug af det antivirale middel, ribavirin, og andre forsøg peger på interferon som et muligt fremtidigt behandlingsmiddel. Ved alvorlige tilfælde kan forsøges med Ribavirin 30 mg/kg i.v. bolus, herefter 15 mg/kg i.v. x 4 i 4 dage, og herefter 7,5 mg/kg i.v. x 3 i 6 dage. |
|
|
|
| Vaccination |
Der findes flere vacciner til veterinært brug, og RVF kan forebygges ved vaccinationsprogrammer for husdyr i lande med hyppig forekomst. Den levende svækkede vaccine medfører ved blot en enkelt injektion livslang immunitet hos dyrene, men har til gengæld en række bivirkninger bl.a. abort, hvis den gives til gravide dyr. Den anden anvendte vaccine er baseret på dræbt virus. Denne vaccine udløser et mindre immunrespons, og derved også færre bivirkninger, men kræver adskillige vaccinationsdoser for at skabe et tilstrækkeligt respons.
Der er udviklet en inaktiveret vaccine til mennesker, men denne er endnu ikke anvendelig til kommercielt brug. Der forskes flere steder i RVF-vacciner og flere er under udvikling. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
RVF hos mennesker kan, udover vaccination af både husdyr og mennesker, forebygges på flere måder. En effektiv måde er at undgå myggestik. Dette kan gøres ved brug af imprægneret myggenet om sengelejet samt brug af effektivt myggemiddel.
Ved kontakt med smittede personer på hospitaler kan man minimere smitterisikoen ved at benytte beskyttelsesmidler (bl.a. handsker) og desuden sikker og forsvarlig håndtering af prøvemateriale fra disse personer. Specielt laboratoriepersonale er udsat for smitterisiko, hvorfor prøvemateriale skal håndteres på specialsikrede laboratorier. |
|
|
|
| Hyppighed |
I 1997 fandt et større udbrud sted i Kenya med over 300 dødsfald. I Somalia konstaterede man umiddelbart efter et lignende udbrud i oversvømmede områder. Epidemier forekommer specielt syd for Sahara hvert 5.-10. år afhængig af vejrforhold. I år 2000 rapporteredes første gang om fund af RVF udenfor Afrika, da et udbrud af RVF med høj dødelighed fandt sted i Saudi Arabien og Yemen. RVF er siden hen tillige konstateret i Sri Lanka og Indien. Der er aldrig konstateret importerede tilfælde af RVF i Danmark hverken hos dyr eller mennesker. Ved mistanke om infektion hos importerede dyr skal udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning. |
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
RVF er på listen over potentielle biologiske våben. Dette skyldes bl.a., at RVF kan overføres via aerosol transmission, at det er forholdsvis simpelt at opformere RVF, at RVF ikke er fuldt kontrollabelt via vacciner og antiviral behandling, og ikke mindst at RVF har evne til at inkapacitere et stort antal mennesker. WHO har estimeret, at en aerosoludlægning på 50 kg RVF virus i et populationsområde på 500.000 personer vil medføre op mod 35.000 syge og 400 dødsfald. Der findes ikke eksempler på anvendelse af RVF i biologisk krigsførelse.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
