 |
|
|
|
|
| |
| SKARLAGENSFEBER (SCARLATINA) |
|
|
| Årsag |
| Skarlagensfeber er en sygdomsmanifestation forårsaget af gruppe A beta-hæmolytiske streptokokker. I forbindelse med en streptokokinfektion, hyppigst halsbetændelse, producerer nogle streptokokker et rødmefremkaldende toksin (erythrogent toksin). Da der findes forskellige erythrogene toksiner, kan man teoretisk få skarlagensfeber flere gange. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Til enhver tid er 3 - 5 % af befolkningen raske smittebærere af gruppe A streptokokker i næsen eller svælget (børn op til 10 - 20 %). Bakterierne spredes ved dråbesmitte (tale, host, nys og savl). De kan også spredes ved direkte kontakt via hænder og fra inficerede sår. |
|
|
|
| Symptomer |
| Samtidig med halsbetændelsen debuterer et diffust højrødt udslæt (eksantem), der starter i ansigtet og som i løbet af timer spreder sig til halsen og breder sig til kroppen, arme og ben. Området omkring munden forbliver blegt. På kroppen er eksantemet ofte fintprikket og over hudniveau (føles som gåsehud). Eksantemet forsvinder i løbet af få dage. På fjerde dag efter sygdomsudbruddet har patienten en rød såkaldt ”hindbærtunge”. Efter en til to uger begynder huden på kroppen at skalle af i små skæl, men afskalning på fingre, håndflader, tæer og fodsåler sker i store flager. |
|
|
|
| Diagnose |
| Påvisning af gruppe A streptokokker i halspodning, ved dyrkning eller ved antigen test (Strep A test). I løbet af ca. 14 dage vil 90 % have forhøjede AST og ADNaseB titre (Antistreptolysin og AntiDNase B titre). |
|
|
|
| Behandling |
| Penicillin i 10 dage. Ved penicillinallergi anvendes erythromycin. |
|
|
|
| Vaccination |
| Man kan ikke vaccinere mod gruppe A streptokokinfektioner. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Ved ophobning af sygdomstilfælde i en familie eller indenfor en daginstitution kan det blive nødvendigt at undersøge alle med halspodning for at finde en eventuel rask smittebærer. Dette afgøres i et samarbejde mellem egen læge, embedslægen, læger ved den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling og eventuelt læger i Streptokokafsnittet på Statens Serum Institut. Bakterier fundet i de indsamlede prøver vil blive karakteriseret ved serotypning og DNA-typning for at se, om de er ens. Hvis alle isolaterne fremstår ens, vil man konkludere, at der er tale om et smitteudbrud, og for at stoppe smittespredningen vil man ofte tilbyde hele gruppen af personer antibiotisk behandling samtidig. |
|
|
|
| Hyppighed |
| Gruppe A streptokokinfektioner forekommer hyppigst i aldersgruppen under 10 år. 90 % af alle tilfælde med scarlatina forekommer i aldersgruppen 2 - 8 år. De fleste mennesker vil kun opleve at have ét tilfælde af skarlagensfeber. Gentagne tilfælde med skarlagensfeber hos samme person er dog beskrevet, og dette skyldes, at der findes forskellige scarlatina toksiner, og at antistoffer mod disse ikke yder krydsimmunitet. |
|
|
|
| Andet |
| I gamle dage, før penicillinet var opfundet, var skarlagensfeber en alvorlig lidelse. I dag forløber denne infektion ofte fredeligt og behandles let med penicillin. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
