 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| - Mave/tarminfektion, akut viral (Gastroenteritis) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| MAVE-/TARMINFEKTION, AKUT VIRAL (GASTROENTERITIS) |
|
|
| Årsag |
| Sygdommen forårsages af flere forskellige virus: norovirus (tidligere kaldet norwalkvirus eller calicivirus), rotavirus, astrovirus og adenovirus. |
|
|
|
| Forekomst |
| Gastroenteris er hyppigst i vinterhalvåret. Hos børn under to år er sygdommen oftest forårsaget af rotavirus. Sygdomsudbrud forårsaget af norovirus ses i institutioner og hospitalsafdelinger, hvor både patienter og personale kan være syge, og afdelingen eventuelt må holdes lukket i kortere tid. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Smittevejen er fækal-oral (fra afføring til mund). Patienter med akut gastroenteritis udskiller store mængder virus i opkast og i afføringen. Håndvask efter toiletbesøg er den vigtigste forholdsregel til kontrol af smittespredning. Eksplosive opkastninger spreder virus over alt. Virus findes kun hos mennesker. |
|
|
|
| Symptomer |
| Sygdomsfølelse, feber, kvalme og mavesmerter. Diarre og eventuel opkastninger. Symptomerne kan være voldsomme, men sygdomsvarigheden er oftest kort (1-2 døgn). Hos små børn og gamle mennesker er der risiko for dehydrering. |
|
|
|
| Diagnose |
| Påvisning af virus i opkast eller afføring. Foretages ved immunkemiske undersøgelser (ELISA), genforstærkningsteknik (PCR) eller ved elektronmikroskopi. |
|
|
|
| Behandling |
Der findes ingen specifik antiviral behandling. Det er vigtigt at opretholde væskebalancen.
|
|
|
|
| Vaccination |
| To nye vacciner mod infektion med rotavirus har fået markedsføringstilladelse i Danmark (se afsnittet om rotavirus diaré). Der findes ingen vaccine mod de øvrige gastroenteritisvirus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
