Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
Blodbårne
Børn (A - L)
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
- AIDS
- Bitestikelbetændelse
- Gonoré
- Hepatitis B
- Hepatitis C
- HIV infektion
- Human papilloma virusinfektion
- Klamydia
- Lymphogranuloma   venereum
- Mycoplasma genitalium
- Proctitis
- Syfilis
- Trichomoniasis
- Ulcus molle
- Urinrørsbetændelse
- Vorter
Sygehusinfektioner
Uheld
Ved krig og terror
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
URINRØRSBETÆNDELSE (URETHRITIS)

Årsag
Urinrørsbetændelse (latin: urethritis) er det danske navn for infektion i urinrøret (latin: urethra). Urinrørsbetændelse kan ses som led i en blærebetændelse. Desuden kan sygdommen være seksuelt overført, idet den kan indgå i de sygdomme, der forårsages af følgende mikroorganismer:

Bakterier:
Neisseria gonorrhoeae (gonokokker)
Chlamydia trachomatis
Mycoplasma genitalium 
Mycoplasma hominis
Ureaplasma urealyticum


Virus:
Herpesvirus hominis

Svampe:
Candida albicans

Parasitter:
Trichomonas vaginalis

Man ser undertiden betegnelsen "non-specifik urethritis" (uspecificik ureinrørbetændelse). Hermed menes "urinrørsbetændelse, der ikke er forårsaget af en kendt mikroorganisme, som der kan foretages undersøgelser for". Denne diagnose kræver altså, at de kendte mulige årsager er udelukket.

Forekomst
Urinrørsbetændelse kan ses i alle aldersgrupper.

Smitteveje og reservoir
Hvis urinrørsbetændelse er et led i en seksuelt overførbar sygdom, er smittevejen ubeskyttet seksuelt samvær.

Symptomer
Patienten mærker en ubehagelig sviende og brændende fornemmelse i urinrøret, som oftest forværres betydeligt ved vandladningen ("tisser glasskår"). Der kan ses flåd fra urinrørets åbning, enten som gulligt cremeagtigt pus, eller som mere tyndtflydende blakket væske. Man kan godt have urinrørsbetændelse – også seksuelt overført – selvom disse symptomer ikke er til stede.

Diagnose
Afhænger af hvilken mikroorganisme der påvises.

Behandling
Der skal gives antibiotika, hvis art besluttes på baggrund af hvilken mikrorganisme, der er påvist eller må anses for mest sandsynlig.

Vaccination
Der er ikke udviklet vacciner mod urinrørsbetændelse, ej heller de seksuelt overførbare former.

Anden forebyggelse
Risikoen for at få en seksuelt overførbar sygdom kan mindskes ved at anvende kondom under hele samlejet.

Hyppighed
Det årlige antal af urinrørsbetændelse som led i blærebetændelse kendes ikke. Vedrørende det årlige antal af de forskellige seksuelt overførbare sygdomme henvises til disse.

Link, til forsiden
Til top Print