 |
|
|
|
|
| |
| MENINGOKOKKER (NEISSERIA MENINIGITIDIS) |
|
|
| Inddeling |
| Meningokokker er det danske navn for en bakterieart, der på latin hedder Neisseria meninigitidis. De hører til bakteriefamilien Neisseriaceae. Denne familie indeholder bl.a. slægten Neisseria, der omfatter mange forskellige arter, hvoraf nogle ses hos både dyr og mennesker, andre kun hos mennesker. Blandt de sidstnævnte er Neisseria meningitidis (meningokokker) og Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) de vigtigste. |
|
|
|
| Forekomst |
| Meningokokker forekommer overalt i verden og hos personer i alle aldre, men ses hyppigst blandt børn og især teenagere og yngre voksne. De kan optræde som rask bærertilstand i svælget (halsen), hvorfra de af ikke helt forståede grunde kan spredes i kroppen og forårsage sygdomme. Bakterierne kan spredes fra den ene person til den anden via udåndings- og indåndingsluften, men det er sarte bakterier, som ikke kan overleve uden for slimhinder, f.eks. på bordplader og dørhåndtag. |
|
|
|
| Diagnose |
Meningokokker kan påvises i patientprøver ved hjælp af mikroskopi, dyrkning, PCR (dvs. metoder baseret på arvematerialet DNA) og påvisning af specifikt antigen (dvs. overflademolekyler, der er karakteristiske for netop meningokokker). Desuden kan meningokokinfektion diagnosticeres indirekte ved at påvise meningokokantistoffer i blodprøver.
Dyrkede meningokokker kan yderligere karakteriseres på forskellig vis. Der kan udføres en gruppebestemmelse, der er baseret på sukkermolekyler på bakteriens overflade (polysakkarider). De vigtigste grupper er A, B, C, W135, X, Y, Z og 29E. I begyndelsen af 1970'erne udgjorde gruppe A omkring halvdelen af meningokokker påvist i Danmark. Gennem de sidste mange år har gruppe B udgjort cirka 85%, gruppe C cirka 14%, mens den sidste procent udgøres af grupperne A, W135, X og Y.
Desuden kan foretages både type- og subtypebestemmelse, hvorved man har mulighed for at vurdere, om meningokokker påvist indenfor samme geografiske og tidsmæssige område reelt har forbindelse med hinanden. Typning udgør således et vigtigt redskab i forbindelse med håndtering af epidemier og epidemilignende situationer. Der eksisterer også en række molekylærbiologiske typningsmetoder.
|
|
|
|
| Behandling |
| I Danmark er meningokokkerne følsomme for penicillin, mens der i visse andre lande forekommer resistens. |
|
|
|
| Symptomer |
| De vigtigste sygdomme, der kan forårsages af meningokokker, er meningokokmeningitis og meningokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller samtidigt og kaldes undet ét meningokoksygdom. Hvis der er meningokokker i blodet, kan dette give sig udslag i hudblødninger, blødninger i indre organer (f.eks. binyrerne) og ledbetændelse. Ret sjældent forekommer lungebetændelse (pneumoni) eller urinrørsbetændelse (urethritis) med meningokokker; disse tilstande ses uden at der samtidig er en blodforgiftning med meningokokker. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
