 |
 |
 |
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| - Lymphogranuloma venereum |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
| Årsag |
Lymphogranuloma venereum kaldes også lymphogranuloma inguinale. "Lymphogranuloma" henviser til, at sygdommen omfatter en hævelse af lymfeknuder; "inguinale" henviser til , at det sidder i lysken; og "venereum" henviser til, at sygdommen er venerisk, dvs. seksuelt overførbar.
Sygdommens årsag er nogle særlige typer af bakterien Chlamydia trachomatis (se denne), idet andre typer af Chlamydia trachomatis forårsager den hyppige kønssygdom klamydia.
|
|
|
|
| Forekomst |
| Lymphogranuloma venereum er meget sjælden i Danmark og resten af Europa, men forekommer hyppigt i Afrika, Asien, Sydamerika og Caribien. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Smitte sker fra menneske til menesker ved ubeskyttet seksuelt samvær, dvs. tæt slimhindekontakt. |
|
|
|
| Symptomer |
| Sygdommen har en inkubationstid på 3-30 dage.Den starter som et lille, smertefrit sår på de ydre kønsorgamer, hos kvinder eventuelt livmoderhalsen. Såret kan være så lille, at det ikke bemærkes. I forbindelse med analt samleje kan endetarmens slimhinde være blevet inficeret, og betændelse her vil vise sig ved smerter, blødning og eventuelt feber. Efterhånden tilkommer betydelig og smertefuld forstørrelse af lymfeknuderne i lysken og/eller opadtil på låret. Der er som regel kun lymfeknudehævelse på den ene side. Undertiden omdannes lymfeknuden til en egentlig byld. Sjældent ses forstørrelse af lymfeknuderne på halsen, dvs. hvis patienten er blevet smittet i forbindelse med oral sex. Hvis sygdommen forbliver ubehandlet, kan der udvikles kronisk ardannelse med ødelæggelse af lymfekanalerne fra kønsorganerne, som derfor hæver voldsomt (elefantiasis). Ardannelse i endetarmen kan føre til forsnævringer. |
|
|
|
| Diagnose |
| Der skal tages blodprøver med henblik på undersøgelse for antistoffer mod Chlamydia trachomatis. Desuden søges bakterien påvist i podninger taget med vatpind fra urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen og eventuelt materiale udsuget fra de hævede lymfeknuder. |
|
|
|
| Behandling |
| Der skal behandles med tetracyklin eller erythromycin i 14 dage, undertiden længere. Hvis der er opstået byldedannelse i lymfeknuderne, skal pusset suges ud. |
|
|
|
| Vaccination |
| Der er endnu ikke udviklet en vaccine mod lymphogranuloma venereum. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Anvendelse af kondom under hele samlejet. |
|
|
|
| Hyppighed |
| I Danmark findes under 10 tilfælde årligt. |
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|