 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| - Svampeinfektioner i hårbund og negle |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| SVAMPEINFEKTIONER I HÅRBUND OG NEGLE |
|
|
| Årsag |
Svampeinfektioner i hårbund ses især hos børn og skyldes i Danmark helt overvejende to hudsvampearter M. canis og T. verrucosum fra henholdsvis katte og kvæg. Sjældnere ses infektion med T. mentagrophytes var. mentagrophytes fra gnavere eller med en af de eksotiske hudsvampe, der er udbredt i andre dele af verden som T. violaceum og T. tonsurans. Hudsvampe er skimmelsvampe med særlig evne til at invadere keratinholdigt væv.
Svampeinfektioner i negle ses især hos ældre og hyppigst i tånegle. Infektionerne skyldes oftest T. rubrum, sjældnere de øvrige hudsvampearter eller Candida.
Liste over sygdomme (og synonymer) i denne kategori:
Superficielle mykoser.
Dermatophytosis capitis, barbae et unguis.
Tinea capitis, barbae et unguis.
Liste over mikroorganismer i denne kategori:
Trichophyton species (violaceum, verrucosum, rubrum, mentagrophytes).
Microsporum canis.
Epidermophyton floccusum.
Candida species (albicans, glabrata, krusei, etc.).
|
|
|
|
| Forekomst |
Hudsvampe findes ikke på normal hud, hvorfor påvisning af disse i klinisk materiale er ensbetydende med infektion. Visse hudsvampearter har mennesket som naturlig vært (antropofile), nogle har dyr som vært (zoofile), og endelig er der en gruppe, der findes i jord og plantedele (geofile).
Candida tilhører vores normale mikrobielle flora og findes især på slimhinder i mund og mavetarmkanal. Påvisning af Candida er derfor ikke i sig selv nødvendigvis bevis for en infektion.
|
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
Mennesker og især børn smittes ofte fra dyr. Hyppigst sker smitten fra katte, men også hunde, kalve, heste og gnavere kan være smittekilde.
Herudover sker smitte hyppigst fra menneske til menneske, bl.a. i vådrum. Visse eksotiske hudsvampearter, der overvejende findes i andre egne af verden, overføres særlig hyppigt fra menneske til menneske og kan give anledning til småepidemier i familier og daginstitutioner.
Negleinfektion forårsaget af Candida er langt sjældnere forekommende end hudsavvampe og ses hyppigst hos personer med hænderne meget i vand eller personer med immundefekt.
|
|
|
|
| Symptomer |
To former for hovedbundssvampeinfektion findes: dels én til flere cm store bare pletter med afknækkede hår og beskeden betændelsesreaktion. Evt. let rødme og skællen. Denne type ses hyppigst hos børn inficeret med M. canis. Den anden type er præget af udtale betændelsesreaktion, rødme og hævelse eventuelt med abscesdannelse og sekretion. Overgange mellem disse to former findes.
Neglesvamp forårsaget af hudsvampearter viser sig som en fortykkelse af neglepladen, misfarvning og evt. ømhed. Evt. løsnes neglepladen og denne destrueres. Neglen angribes oftest men ikke altid fra under- og lateralsider. Candidainfektionen derimod involverer oftest den proximale neglevold.
|
|
|
|
| Diagnose |
| I diagnostikken af hudsvampeinfektion indgår dels direkte mikroskopi af prøvematerialet dels dyrkning på specialsubstater og endelig for neglesvamps vedkommende ved PCR. Ved den direkte mikroskopi kan diagnosen svampeinfektion stilles, såfremt der er tilstrækkelig mængde svampehyfer eller sporer i prøven, men identifikation af svampen kræver dyrkning. Denne tager 7-14 dage – i visse tilfælde 4 uger. Ved PCR analyse for neglesvamp undersøges for enhver form for hudsvamp i negleprøven og specifikt for den hudsvamp der hyppigst forårsager negleinfektion: T. rubrum. Denne analyse tager 2-3 dage og suppleres med en dyrkning, såfremt en hudsvamp er påvist, med denne ikke er en T. rubrum. Candida arter vokser hurtigere 1 – 3 dage, og identifikation foretages udfra såvel morfologiske som biokemiske kendetegn. |
|
|
|
| Behandling |
Der findes en række midler med virkning på svampe. De enkelte svampemidler virker på forskellige svampe, hvorfor det er vigtigt at kende svampespecies.
Resistensbestemmelse er mulig for Candidaarter.
Svampeinfektioner i hårbund og negle kræver systemisk tablet behandling evt. suppleret med lokalbehandling (shampoo, cremer eller neglelak) indeholdende svampemidler. Valg af præparat afhænger af hvilken svamp, der er påvist. |
|
|
|
| Hyppighed |
Neglesvampeinfektioner ses med stigende hyppighed og optræder hos
ca. 2-5 % af befolkningen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
