 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| - Sydamerikansk Hæmorrhagisk Feber |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
| SYDAMERIKANSK HÆMORRHAGISK FEBER |
|
|
| Årsag |
| Sydamerikansk hæmorrhagisk feber (SHF) kaldes på dansk også blødningsfeber. Sygdommen forårsages af flere forskellige virus tilhørende arenavirus-familien. Dette er en virusgruppe af enkeltstrenget RNA bl.a. bestående af Juninvirus (argentisk hæmoragisk feber AHF), Machupovirus (boliviansk hæmorrhagisk feber BHF), Guanaritovirus (venezueliansk hæmorrhagisk feber VHF) og Sabiavirus (brasiliansk hæmorrhagisk feber BrHF). |
|
 |
17.05.06 Arenavirus
Kilde: ww.virology.net/
|
| Forekomst |
SHF forekommer i store dele af Sydamerika.
Juninvirus er påvist hos flere gnavere specielt musearten Calomys musculinus og har givet anledning til endemiske udbrud af AHF hos landarbejdere i den nordlige del af Buenos Aires provinsen. Musearten Calomys callosus udgør reservoiret for machupovirus, der i perioden 1960 til 1964 var årsag til en række epidemiske udbrud af BHF i den nordøstlige del af Bolivia. For at dæmme op herfor iværksatte man eradikationsprogrammer for Calomys callosus, og det havde stor effekt, idet antallet af inficerede mennesker herefter faldt drastisk. Først efter 1994 er der atter registreret isolerede tilfælde af BHF.
Guanaritovirus inficerer Zygodontomys brevicauda og Sigmodon alstoni, hhv. en muse- og en rotteart, der hovedsaglig forekommer i den centrale del af Venezuela. I 1989 identificerede man for første gang machupovirus som ætiologisk årsag til et større udbrud af hæmorrhagisk feber i Guanarito i staten Portuguesa, Venezuela. Frem til 1997 er der påvist 220 tilfælde. |
|
 |
17.05.06 Udbredelse og reservoir (i kursiv) af arenavirus i Sydamerika.
Kilde: stanford.edu/.../ arena/2005/MachupoVirus
Der er kun rapporteret om 2 tilfælde af infektion med sabiavirus. Det ene fandt sted i 1990 i omegnen af Sao Paulo i Brasilien hos en landarbejder sandsynligvis efter smitte fra en inficeret gnaver. Endnu har man ikke identificeret, hvilke gnavere der udgør et naturligt reservoir for sabiavirus. Andet tilfælde var hos en laboratoriemedarbejder, der arbejdede med sabiavirus. |
| Smitteveje og reservoir |
| Virus inficerer gnavere specielt mus og rotter, og overføres herfra til mennesker. De inficerede gnavere er oftest symptomfri bærere og udskiller virus via ekskrementer resten af livet. Virus overføres til mennesker ved indånding (aerosol transmission), ved kontaminering af fødevarer eller ved direkte kontakt. Smitte fra person til person kan ske ved kontakt med blod og vævsvæsker fra inficerede personer. Aerosol person til person smitte er ikke endeligt dokumenteret, men synes sandsynlig. |
|
|
|
| Symptomer |
Efter en inkubationstid på 1-3 uger optræder influenzalignende symptomer i form af gradvis tiltagende feber, hovedpine, muskelsmerter og almen utilpashed. Efterfølgende ses hyppigt svimmelhed, opkastninger, rødt blussende udslæt i ansigt og halsregion, konjunktival injektion (øjenrødme) /subkonjunktival blødning og petekkier (blodudtrædninger).
|
|
 |
17.05.06 Boliviansk hæmorrhagisk feber med slimhindeblødninger og subkonj blødning
Kilde: telemedicine.org/biowar/bw26.jpg
Kilde: wnysmart.org |
| Diagnose |
De indledende kliniske symptomer er svære at skelne fra mere harmløse sygdomme. Relevant rejseanamnese sammenholdt med kliniske symptomer danner grundlaget for at rejse den kliniske mistanke om SHF. Paraklinisk ses ofte anæmi, lymfopeni, trombocytopeni, tegn på dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) og udtalt serumami-notransferase-forhøjelse. Specifik diagnose stilles ud fra en blodprøve (5 ml blod i vakuumrør med EDTA) ved hjælp af RT-PCR med sekventering og typning. På grund af smitterisiko skal materialet undersøges på specialsikrede laboratorier (BSL 3). I Danmark foregår diagnostikken på Statens Serum institut. Undersøgelsen udføres efter telefonisk aftale og svar ringes ud.
Differentialdiagnoser bør først og fremmest være influenza, tyfus, rikettsiose og malaria.
|
|
|
|
| Behandling |
| Det antivirale middel Ribavirin har vist sig at reducere dødeligheden markant ved opstart indenfor den første uge efter symptomdebut. Derudover er behandlingen symptomatisk og består af væsketerapi, smertestillende medicin og blodtransfusioner. |
|
|
|
| Vaccination |
| Der er udviklet en levende svækket vaccine mod juninvirus, kaldet candid#1. Dyreforsøg tyder på, at candid#1 også har effekt på Machupo-virus, men ikke på de øvrige arenavirus. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Den bedste måde til forebyggelse er at undgå kontakt mellem gnavere, i særdeleshed rotter, og mennesker. I tilfælde af infektion bør inficerede personer isoleres på enestue på det behandlende hospital, og medpatienter og personale skal benytte beskyttelsesmidler. Det ligger ikke helt klart, hvor lang tid inficerede personer kan udskille virus, men sandsynligvis op til flere uger efter sygdom. |
|
|
|
| Hyppighed |
| Sygdommen optræder endemisk i Central- og Vestafrika. I 1996 var der et større udbrud i Den Demokratiske Republik Congo med 511 registrerede tilfælde. Seneste udbrud samme sted i maj 2005 med knap 60 tilfælde, ingen dødelige. I 2003 blev registreret 72 tilfælde i USA. |
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
Arenavirus klassificeres som potentielle biologiske kampstoffer på baggrund af høj morbiditet og mortalitet, mulighed for aerosol transmission og evt. person til person smitte. Der foreligger ingen evidens for bevidst spredning af arenavirus som led i krigsførelse. I det tidligere Sovjet produceredes store lagre af bl.a. Junin- og Machupovirus fremtil 1992 som led i det biologiske våbenprogram. Det er uvist om dette blev afprøvet i offensive våbensystemer.
Ved fund af SHF i Danmark uden relevant rejseanamnese skal et biologisk angreb indgå i de ætiologiske overvejelser. Ved mistanke om et biologisk angreb skal vagthavende på Statens Serum Institut kontaktes på tlf.: 2016 1993. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Alarmering:
Ved mistanke om bioterror- angreb kontakt politiet på tlf.: 112.
Er du sundheds- personale overvej tillige at kontakte embedslægen og/eller forvagten på Statens Serum Institut på tlf.: 2016 1993. |
Anmeldelse:
Sydamerikansk
hæmorragisk feber
skal straks
anmeldes
telefonisk og
skriftligt
(formular
1515) til
Embedslæge-
institutionen
samt
skriftligt til
Epide-
miologisk
afdeling,
Statens
Serum Institut. |
|
|
|
|
