 |
|
|
|
| Årsag |
| Monkeypox forårsages af virus tilhørende Poxvirus-familien. Poxvirus indeholder dobbeltstrenget DNA. Andre virus i samme familie er variola major og minor (koppevirus), vaccinia (brugt til koppevaccination) og kokoppevirus. Kopper blev på baggrund af et intensivt vaccinationsprogram erklæret for udryddet i 1980. |
|
|
|
| Forekomst |
Monkeypox blev identificeret første gang i 1958 hos afrikanske aber, deraf navnet. Efterfølgende har man påvist monkeypoxvirus hos flere andre dyr bl.a. egern, rotter og mus. Dyrene får symptomer i form af feber, nedsat appetit, træthed, og specielt de inficerede aber udvikler tillige udslæt med vesikler (væskefyldte blærer) på hud og slimhinder.
|
|
 |
16.05.06 Monkeypoxinficeret abe
Kilde: www.afip.org/Departments/infectious/mp/04.html
Første tilfælde hos mennesker blev diagnosticeret i Den Demokratiske Republik Congo i 1970. Sygdommen forekommer nu endemisk i Central- og Vestafrika og var frem til 2003 begrænset til det afrikanske kontinent.
I juni 2003 fandt et udbrud af human monkeypox sted i USA. Det var første gang, at sygdommen blev rapporteret udenfor Afrika og gav anledning til en del spekulationer, specielt set i lyset af terrorangrebene i september 2001 og miltbrandbrevene i oktober 2001. Efterhånden blev mistanken om et biologisk angreb afvist, og man fandt frem til, at virus var blevet overført via importerede afrikanske kæmperotter. Rotterne er populære kæledyr i USA ligesom præriehunde, og virus er i flere tilfælde påvist at være overført fra rotterne til præriehundene og herfra videre til kæledyrsejerne. Der er ikke dokumenteret tilfælde af person til person smitte. En stor del af de smittede var børn, enkelte tilfælde indebar alvorlig sygdom, men størstedelen var forholdsvis milde. Udbruddet i USA i 2003 omfattede 72, ingen omkom. Forklaringen herpå er bl.a. højere levestandard, bedre behandlings-muligheder, og undersøgelser tyder endvidere på, at virus undergik genetiske mutationer, der gjorde det mindre virulent og dermed mindre dødeligt. Udbruddet medførte importforbud af afrikanske gnavere til USA.
|
| Smitteveje og reservoir |
| Virus kan overføres fra et inficeret dyr til mennesker via bid eller direkte kontakt med blod eller vævsvæsker. Sygdommen er derudover påvist at kunne overføres fra person til person, men er dog væsentlig mindre smitsom end koppevirus. Smitte mellem mennesker menes at ske ved aerosol transmission (indånding) eller ved direkte kontakt, som ovenfor nævnt. |
|
|
|
| Symptomer |
Inkubationstiden er fra 1-3 uger. Symptomerne er som ved kopper, men sædvanligvis lidt mildere. Indledningsvis feber, hovedpine, træthed, ryg- og muskelsmerter og karakteristisk for monkeypox ses udtalt hævede lymfeknuder i armhuler og lyske. Et par dage efter symptomdebut fremkommer et universelt udslæt. Udslættet udvikler sig ef-terhånden til vesikler på hud og slimhinder. Modsat skoldkopper udvikles alle vesiklerne synkront. Efterfølgende udtørring, skorpe-dannelse og afskalning med ardannelse efter 3-4 uger. I forbindelse med udslættet ses ofte opkastninger, diare og i en del tilfælde alvorlig dehydrering og respiratoriske komplikationer. Nogle steder i Afrika er dødeligheden hos børn op til 15 %.
|
|
 |
16.05.06 Eksempler på monkeypox.
Bemærk udtalt hævede lymfeknuder i lysken.
Kilde: bioterrorism.uab.edu Kilde: medicalhealthcareinfo.com |
| Diagnose |
De indledende kliniske symptomer kan være svære at skelne fra mere harmløse sygdomme. Udvikling af vesikler sammenholdt med relevant rejseanamnese eller dyreeksposition bør give anledning til den kliniske mistanke. Den specifikke diagnose stilles ud fra en podning fra vesiklerne ved hjælp af PCR eller ved direkte påvisning af virus elektronmikroskopisk på specialsikrede laboratorier (BSL3) på Statens Serum Institut. Undersøgelsen udføres efter telefonisk aftale og svar ringes ud.
Efter udryddelse af kopper er differentialdiagnosen primært skoldkopper, der ikke er ualmindelig i samme geografiske område.
|
|
|
|
| Behandling |
| Det antivirale middel cidofovir er ved dyreforsøg vist at have forholdsvis god effekt. Sygdomsforløbet mildnes, og dødeligheden nedsættes. Ved tidlig diagnostisk kan man tillige med fordel vaccinere patienten og som nedenfor anført derved mildne sygdomsforløbet. Derudover er behandlingen symptomatisk og består hovedsagelig af væsketerapi. |
|
|
|
| Vaccination |
Koppevaccination giver effektiv beskyttelse mod monkeypox, og man mener desuden, at koppevaccination givet op til 14 dage efter eksposition kan mindske risikoen for sygdomsudvikling eller mildne forløbet.
Vaccinen består af levende svækket vacciniavirus, der efterlader immunitet overfor såvel koppevirus som monkeypoxvirus på grund af krydsimmunitet. Statens Serum Institut råder over koppevaccine til brug ved behov for vaccination af større eller mindre dele af befolkningen.
|
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Inficerede personer bør isoleres på enestuer hvis muligt med luftundertryk. Masker bør benyttes af den inficerede, af personale og af medpatienter. Personalet og personer, der har haft tæt kontakt med den inficerede, bør så vidt muligt koppevaccineres. Isolationsregime bør opretholdes indtil vesiklerne er skorpebelagte. |
|
|
|
| Hyppighed |
| Sygdommen optræder endemisk i Central- og Vestafrika. I 1996 var der et større udbrud i Den Demokratiske Republik Congo med 511 registrerede tilfælde. Seneste udbrud samme sted i maj 2005 med knap 60 tilfælde, ingen dødelige. I 2003 blev registreret 72 tilfælde i USA. |
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
Monkeypoxvirus er på baggrund af høj morbiditet og mortalitet, mulighed for aerosol transmission og person til person smitte og manglende effektiv behandling, et potentielt biologisk våben. Derudover er tilgængeligheden af virus forholdsvis høj, idet virus er naturligt forekommende. Dette er f.eks. ikke tilfældet med koppevirus, der efter udryddelsen officielt kun opbevares på to laboratorier i verden (se under kopper for yderligere information). Monkeypoxvirus er dog som ovenfor nævnt betydelig mindre smitsomt end koppevirus. På grund af den forholdvis begrænsede person til person smitte må risikoen for anvendelse af monkeypoxvirus som biologisk våben anses for værende begrænset. Ved udbruddet i USA i 2003 mistænkte man oprindelig et biologisk angreb, dette blev dog efterfølgende udelukket. Der foreligger ingen evidens for bevidst spredning eller våbengørelse af monkeypoxvirus.
Ved fund af monkeypox i Danmark uden relevant rejseanamnese eller dyreeksposition bør et biologisk angreb dog indgå i de ætiologiske overvejelser. Ved mistanke om et biologisk angreb skal vagthavende på Statens Serum Institut kontaktes på tlf.: 2016 1993. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Diagnostiske analyser: |
| PCR |
|
Alarmering:
Ved mistanke om bioterror- angreb kontakt politiet på tlf.: 112.
Er du sundheds- personale overvej tillige at kontakte embedslægen og/eller forvagten på Statens Serum Institut på tlf.: 2016 1993. |
Anmeldelse:
Monkeypox
skal straks
anmeldes
telefonisk og
skriftligt
(formular
1515) til
Embedslæge-
institutionen
samt
skriftligt til
Epide-
miologisk
afdeling,
Statens
Serum Institut. |
|
|
|
|
