 |
|
|
|
|
| |
| SAXITOKSIN - PARALYTISK SKALDDYRSFORGIFTNING / MADFORGIFTNING |
|
|
| Årsag |
Saxitoksin (latin: Saxum=sten) er et af de mest potente ikke-proteinholdige naturligt forekommende toksiner i verdenen. Saxitoksin er således 50 gange mere potent end det kraftige neurotoksin kurare og 1000 gange stærkere end den syntetiske nervegas sarin. Saxitoksin produceres af plankton, der alle er dinoflagellater af arterne Alexandrium tamarense (Figur 1), Gymnodinium catenatum eller Pyrodinium bahamense.
|
|
|
|
|
|
|
 |
Figur 1: Alexandrium tamarense.
Kilde: http://www.bris.ac.uk/Depts/Chemistry/MOTM/stx/saxi.htm, L. Fritz, 23-07-02
I forbindelse med særligt gunstige vækstbetingelser kan der opstå massiv overvækst af plankton, der bl.a. kan resultere i rødfarvning af vandet (Figur 2). Dette fænomen er måske allerede beskrevet så lang tilbage som i biblen: ”…og alt vand i Nilen forvandledes til blod. Fiskene i Nilen døde, Nilen kom til at stinke, og egypterne kunne ikke drikke vandet fra Nilen”, anden Mosebog 7: 20-21. |
|
|
|
 |
Figur 2: Det saxitoksin producerende plankton kan forårsage rødfarvning af vand. I højre hjørne: Kemisk struktur af saxitoksin i blåt.
Kilde: http://chemweb.calpoly.edu/chem/bailey/377/PapersSp2000/Amy/Saxitoxin
Saxitoksin er et eksotisk men ikke urealistisk biologisk kampstof pga. dets tilgængelighed, simple fremstillingsprocedure og kraftige virkning.
|
| Forekomst |
Phytoplankton findes overalt i åbent hav. Algerne i sig selv er ufarlige for mennesker, men saxitoksin kan opkoncentreres i filtrerende skaldyr som fx. blåmuslinger, kammuslinger, hjertemuslinger og østers. Skaldyrene er upåvirkede af toksinet, men fisk, fugle, hvaler og mennesker kan få alvorlige forgiftninger ved at spise disse skaldyr. I 1987 forekom adskillige dødsfald blandt pukkelhvaler pga. saxitoksin, og senere blev flere hundrede mennesker syge, hvoraf 3 døde.
|
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Naturlig infektion af mennesker forekommer udelukkende via fødevarer som beskrevet. Smitte er ikke muligt mellem mennesker. Aerosolspredning kan tænkes anvendt ved våbengørelse af toksinet. |
|
|
|
| Symptomer |
Inkubationstid: Fra få minutter til 8-12 timer.
Saxitoksin virker ved at binde sig til og blokerer Na+-ionkanaler, hvorved aktionspotentialet i excitérbare membraner hæmmes. Saxitoksin udviser ingen affinitet for andre ion kanaler og påvirker heller ikke frigivelsen eller effekten af acetylcholin.
Patienter udsat for saxitoksin udvikler gang og bevægelsesforstyrrelser, usammenhængende tale, svimmelhed, kvalme, opkast, øjenirritation og besværet vejrtrækning. I svære tilfælde udvikles lammelse af vejrtrækningen med døden til følge. Symptomerne aftager gennemsnitligt efter ca. 24 timer.
Dødelighed: For en voksen person vil indtagelse af ca. 0, 2 mg være fatalt. Dødeligheden er således dosisafhængig, men er under naturlige forhold sandsynligvis ret lav (»8%). Ved en mere massiv udsættelse for saxitoksin, fx. som led i et biologisk angreb, vil dødeligheden derimod kunne være meget høj, bla. pga. mulig aerosolspredning eller sabotage af drikkevand og mad.
|
|
|
|
| Diagnose |
Kliniske og epidemiologiske fund bidrager væsentligt til diagnosen. Under naturlige forhold vil kontaminerede skaldyr være den eneste relevante kilde. Kommercielle kits til hurtig diagnosticering af toksinet er tilgængeligt fx. RIDASCREEN® Saxitoxin assay.
De mest oplagte differentialdiagnoser er botulisme (langsomt indsættende symptomer >12 timer, primært involverende kranienerverne), kurare samt sarin og andre nervegasser.
|
|
|
|
| Behandling |
Der findes ikke en specifik behandling rettet mod saxitoksin. Man kan give vanddrivende og brækinducerende midler for at fjerne resterende toksin. Arginin methyl ester kan muligvis nedsætte bindingen af saxitoksin til Na+-ionkanaler.
Dekontaminering: Saxitoksin er opløseligt i vand og varme og pH stabilt og kan modstå kogning uden at miste den biologiske aktivitet.
|
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Der er iværksat internationale overvågningsprogrammer mhp. at monitorere havene for forekomst af store plankton masser for således at undgå madforgiftningstilfælde og etablere karantæne af ramte områder. Eksempelvis bliver skaldyrsfarme ved Orkney øerne periodevist lukket ned pga. plankton forekomst i vandet. |
|
|
|
| Hyppighed |
| I første kvartal af år 2002 blev der diagnosticeret 13 tilfælde af saxitoksinforgiftning i Florida. |
|
|
|
| Andet |
Biologisk våbenbrug:
I løbet af 50érne arbejdede man i det amerikanske våbenprogram med saxitoksin (kodenavn SS), men toksinet blev angiveligt aldrig våbengjort. Piloterne på U-2 spionflyene medbragte saxitoksin som selvmordspiller.
I 1975 indrømmede daværende CIA direktør William Colby, at man stadig havde 10 gram saxitoksin, der herefter blev overgivet til National Institutes of Health og nu bruges til medicinske og videnskabelige studier af Na+-ionkanaler og forskellige neurologiske sygdomme. Kishi et al. fremstillede i 1977 på Harvard for første gang saxitoksin syntetisk.
Bioterror mistanke:
Et bioterror angreb bør overvejes ved eventuel pludselig forekomst af et større antal patienter med akut indsættende symptomer forenelig med saxitoksinforgiftning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Alarmering:
Ved mistanke om bioterror- angreb kontakt politiet på tlf.: 112.
Er du sundheds- personale overvej tillige at kontakte embedslægen og/eller forvagten på Statens Serum Institut på tlf.: 2016 1993. |
|
|
|
