 |
|
|
|
| Årsag |
Stivkrampe forårsages af bakterien Clostridium tetani. Selve bakterierne har kun en ringe evne til at vokse i organismen; men de danner en kraftig gift, tetanustoxinet. Stivkrampebakterierne findes i jord, særlig i gødet jord og gadesnavs. De danner sporer, der ikke dræbes ved kogning og er modstandsdygtige over for indtørring i længere tid. Tetanustoxinet hæfter sig til nerver i sårområder og bæres inden i disse til hjerne og rygmarv. Her interfererer det med den normale aktivitet af nerver især nerver, der sender signaler til musklerne.
|
|
|
|
| Forekomst |
| Stivkrampe er meget sjældent, idet beskyttelse mod denne sygdom indgår i børnevaccinationsprogrammet. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Bakterien findes i jord. Stivkrampe er ikke smitsomt. |
|
|
|
| Symptomer |
Stivkrampe er resultatet af en infektion, der afficerer muskler og nerver. Det skyldes hyppigst et forurenet sår. Inkubationstiden er 3-14 dage. Stivkrampe begynder ofte med muskelspasmer i ansigtet (trismus) og synkebesvær samtidig med stivhed eller smerte i musklerne omkring nakke, skuldre eller ryg. Spasmerne spreder sig hurtigt til maveregion samt overarme og lår. Stivkrampe er en meget sjælden sygdom, men den er alvorlig. Hvis infektionen diagnosticeres og behandles tidligt, er helbredelse mulig. Helbredelse tager normalt mindst 4-6 uger.
Neonatal stivkrampe (ekstremt sjældent i vestlige lande) giver de samme symptomer hos nyfødte. Neonatal stivkrampe kan opstå efter forløsning under dårlige sanitære forhold, især hvis navlesnoren bliver forurenet. Før vaccination blev indført, var stivkrampe en kendt årsag til død hos nyfødte.
|
|
|
|
| Diagnose |
| Klinisk kan diagnosen stilles på de karakteristiske symptomer. Bakterien kan søges fundet i materiale fra såret. |
|
|
|
| Behandling |
| Behandling foregår på sygehus, normalt på en intensiv afdeling. Der gives antibiotika for at dræbe bakterien og antitoxin for at neutralisere toxinet. Der behandles også med medikamina til at kontrollere kramperne (spasmerne) og medicin til at stoppe den abnorme nerveaktivitet, som ellers ville kunne skabe forstyrrelse i hjerterytme, blodtryk og kropstemperatur. |
|
|
|
| Vaccination |
| Vaccination mod stivkrampe indgår i børnevacciantionsprogrammet, idet den er en del af Di-Te-Ki-Pol/Hib vaccinen, som gives ved henholdsvis 3, 5 og 12 måneders alderen samt 5 års Di-Te vaccinationen. Herefter anbefales revaccination hvert 10. år. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Ud over at være velvaccineret bør især større sår renses. |
|
|
|
| Hyppighed |
| Meget sjældent i DK (mindre end 1 tilfælde pr. 10 år). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
