 |
 |
 |
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
| - Aspergillus infektioner |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
| Årsag |
| Aspergillus er en skimmelsvampe. Der findes omkring 700 forskellige arter, men kun få er regelmæssigt involveret i sygdom hos mennesker. Dette gælder for A. fumigatus, A. flavus, A. niger og A. terreus. |
|
|
|
| Forekomst |
| Aspergillus er allesteds forekommende, da små svampeceller (conidier) let hvirvles op fra jord, fra vækst i byggematerialer og i ventilationskanaler. Fundet af Aspergillus i en patientprøve kan derfor skyldes, at patienten har en svampeinfektion, at svampen forbigående er tilstede på slimhinder eller hud f.eks. i forbindelse med inhalation af svampesporer, eller at prøven er blevet forurenet med den pågældende svamp. Derfor skal fundet af Aspergillus vurderes i sammenhæng med kliniske symptomer, og såvel mængden af påvist svamp som eventuelle gentagne fund er af betydning |
|
|
|
| Forårsager følgende sygdomme |
Aspergillus kan give anledning til følgende infektioner: Aspergillom, invasiv aspergillose, allergisk bronkopulmonal aspergillose og cerebralt aspergillom. Herudover kan Aspergillus forårsage allergiske reaktioner som astma og visse arter udskiller toxiner. Aspergillomet optræder i et eksisterende hulrum – f.eks. bihuler eller i en kavitet efter tidligere tuberkulose. Invasiv aspergillose optræder mere diffust i lungevævet og optræder stort set kun hos immunsvækkede personer (f.eks. på grund af kemoterapi). Ved allergisk bronkopulmonal aspergillose ses akut astmatisk reaktion sammen med vækst af Aspergillus celler i lungevævet. Ved cerebral aspergillom har infektionen oftest spredt sig fra infektion i bihulerne til hjernen, men denne infektion er yderst sjælden.
|
|
|
|
| Diagnose |
| Dels mikroskopi og dyrkning af prøvemateriale, dels undersøgelse for frit Aspergillus galactomannan antigen fra svampens cellevæg i blodprøve eller BAL-væske og antistoffer mod Aspergillus i blodprøve. Hvor påvisning af antigen i blodet eller BAL-væske er ensbetydende med, at patienten har Aspergillus infektion, kan påvisning af antistof være udtryk for såvel aktuel som tidligere infektion eller allergi. Det typiske tidsforløb fra prøvetagning til påvisning af Aspergillus ved dyrkning er ca. 2 – 5 døgn. Arts-diagnosen stilles udfra udseende af koloni og mikroskopiske strukturer af svampecellerne. |
|
|
|
| Behandling |
| Til behandling af Aspergillus infektioner findes følgende midler: Amphotericin B, caspofungin og azoler (itraconazol, posaconazol og voriconazol). Enkelte arter er resistente, heriblandt A. terreus, som er amphotericin B resistent. |
|
|
|
| Hyppighed |
| Aspergillus infektioner er sjældne i Danmark. |
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|