| Forårsager følgende sygdomme |
Halsbetændelse (tonsillitis), barselsfeber (puerperal sepsis), bløddelsinfektion (nekrotiserende fasciitis), børnesår (impetigo), rosen (erysipelas), skarlagensfeber (scarlatina), alvorlig streptokok infektion hos nyfødte (neonatal gr. B streptokok infektion), blodforgiftning (sepsis), hjernehindebetændelse (meningitis), gigtfeber (febris rheumatica), post-streptokok glomerulonefritis.
|
|
|
|
| Familiestamme |
| Streptokokker hører til slægten Streptococcus, der består af mere end 30 arter kaldet species. En stor del af disse arter kan give sygdom hos mennesket og en række dyrearter. Streptokokker kan opdeles på grundlag af den kemiske sammensætning af deres cellevæg i grupperne A-W, og inddeles desuden på grundlag af forgæringsmæssige-, enzymatiske- og andre reaktioner. |
|
|
|
| Forekomst |
| Streptokokker findes udbredt hos mennesket og i vores omgivelser. En række streptokokker, fx Streptococcus pyogenes (gr. A streptokokker), Streptococcus agalactiae (gr. B streptokokker) og Streptococcus bovis, (gr. D streptokokker), kan findes naturligt på slimhinder i luftveje, mavetarmkanal og fødselsveje hos mennesket. Desuden kan streptokokker være årsag til en række sygdomme hos mennesket, både af mildt forløbende og dødelig karakter. |
|
|
|
| Resistens |
| De forskellige arter af streptokokker udviser forskellig former og grader af resistens overfor forskellige typer antibiotika. Gr. A streptokokker, der hyppigt give anledning til halsbetændelse, og gr. B streptokokker, der bl.a. giver anledning til alvorlig infektion hos nyfødte, er begge følsomme for penicillin. Generelt gælder, at resistens blandt streptokokker overfor forskellige typer antibiotika er relativt lav i Danmark. |
|
|
|
|
 |
|
