 |
|
|
|
|
| |
| PNEUMOKOKKER (STREPTOCOCCUS PNEUMONIAE) |
|
|
| Årsag |
| Pneumokokker er det danske navn for en bakterieart, der på latin hedder Streptococcus pneumoniae. De tilhører bakteriefamilien Streptococcaceae. Denne familie indeholder en række forskellige streptokokarter, der kan forårsage sygdom hos dyr og mennesker. Blandt de sidstnævnte er Streptococcus pyogenes (gr. A streptokokker), Streptococcus agalactiae (gr. B streptokokker) og Streptococcus pneumoniae (pneumokokker). |
|
|
|
| Forekomst |
Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg som en såkaldt bærertilstand hos mennesker i alle aldre og overalt i verden, uden disse mennesker er syge. Bærerhyppigheden er størst hos børn, især dem der passes i daginstitution. Den er også høj hos voksne og ældre, der opholder sig sammen med mindre børn. Bakterierne kan spredes fra person til person ved nys, hoste eller ved direkte kontakt. En bærertilstand kan føre til spredning af bakterierne i kroppen og forårsage sygdom. Sygdom ses især hos mindre børn og ældre samt hos personer, hvor den generelle modstandskraft er nedsat grundet sygdom eller immunsupprimerende behandling.
|
|
|
|
| Symptomer |
Pneumokokker kan forårsage en række mindre samt mere alvorlige infektioner. Blandt de mindre alvorlige lidelser er akut mellemørebetændelse (akut otitis media), som pneumokokken er en af de hyppigste årsager til samt bihulebetændelse. Mere alvorlig er lungebetændelse, som pneumokokken også er en hyppig årsag til. De mest alvorlige infektioner er blodforgiftning (sepsis) og hjernehindebetændelse (meningitis), hvor pneumokokken også er blandt de hyppigste bakterielle årsager.
|
Sygdomsbeskrivelser
Akut mellemørebetændelse, Bihulebetændelse, Lungebetændelse, Blodforgiftning, Hjernehindebetændelse
|
|
|
| Diagnose |
Pneumokokker kan påvises i patientprøver ved hjælp af mikroskopi og dyrkning, PCR (dvs. metoder baseret på arvematerialet DNA fra bakterien) og ved påvisning af specifikt kapselantigen. Der findes i alt 91 forskellige pneumokoktyper, der adskiller sig fra hinanden ved den kemiske sammensætning af bakteriekapslen. Der er fremstillet antistoffer hos kaniner (pneumokoksera) rettet mod hver af de 91 typer, hvilket gør det muligt at typebestemme de pneumokokker, der påvises i patientmateriale. Dette er af betydning for overvågningen af hvilke pneumokoktyper, der især forårsager sygdom, da man kan inkludere disse typer i de pneumokokvacciner, der findes i dag og fremover vil blive fremstillet.
|
|
|
|
| Behandling |
| I Danmark er de fleste pneumokokker følsomme for penicillin, mens der i en række andre lande forekommer resistens. At være bærer betyder ikke i sig selv, at der er indikation for behandling. |
|
|
|
| Vaccination |
På nuværende tidspunkt findes der to pneumokokvacciner, hvor den ene indeholder kapselmateriale fra de 23 typer (23-valent vaccine), der giver anledning til 90 % af alle tilfælde af alvorlig pneumokoksygdom i DK. Denne vaccine anbefales til ældre over 65 år samt andre risikogrupper. Den anden vaccine indeholder kapselsubstans fra 7 pneumokoktyper (7-valent vaccine), der hyppigt forårsager infektion hos små børn. Denne vaccine anbefales fra 1. oktober 2007 til alle børn som en del af børnevaccinationsprogrammet. Det er muligt at måle pneumokokantistoffer i blodet rettet mod de forskellige pneumokoktyper. Denne analyse anvendes til at belyse, om en person med særlig risiko for pneumokokinfektion, er beskyttet før eller efter vaccination, og/eller om der er behov for revaccination på et senere tidspunkt.
|
|
|
|
| Andet |
Anmeldelsespligt: Laboratorier, der diagnosticerer en invasiv pneumokokinfektion, skal anmelde denne til Statens Serum Institut.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
