 |
|
|
|
|
| |
| FUGLEINFLUENZA (AVIÆR INFLUENZA) |
|
|
| Årsag |
| Aviær influenza er en smitsom sygdom forårsaget af influenza A virus, der kan medføre høj dødelighed blandt fjerkræ. Virus inddeles på baggrund af hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA) antigener, hvor der er fundet 16 HA og 9 NA subtyper. Virus inddeles i høj og lav-patogene, alt efter hvor farligt det er for kyllinger. |
|
|
|
| Forekomst |
Sygdommen har været beskrevet siden 1880 og forekommer i hele verden. Alle fuglearter kan smittes, men svømmefugle udgør et naturligt reservoir. Disse fugle bliver typisk ikke syge. Hos kalkuner og høns kan infektionen blive alvorlig. Type A influenzavirus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.
Siden november 2003 har et udbrud af høj-patogen fugleinfluenza A (H5N1) spredt sig blandt fjerkræ og har også medført smitte til og alvorlig sygdom hos mennesker. Herudover har der siden 1997 på verdensplan været flere udbrud af fugleinfluenza med H5 eller H7 stammer blandt fjerkræ. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Virus udskilles via sekreter fra luftvejene og især gennem afføring. Smitte sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder tørrede og pulveriserede ekskrementer. Ved overførsel af virus til pattedyr og især mennesker kan der ske mutationer, såkaldt antigen drift. Hvis et menneske samtidig smittes med både fugleinfluenza og almindelig influenza, kan genetisk materiale fra de to virus blandes, såkaldt antigen shift. Herved kan der opstå nye humane influenzavirus. Begrænset smitte mellem mennesker er tidligere set ved udbruddene i Hongkong i 1997 og Holland i 2003. |
|
|
|
| Symptomer |
Inkubationstiden for influenza er normalt én til to dage, men hos patienter med fugleinfluenza A H5N1 er inkubationstiden 2-8 dage.
Humane tilfælde af fugleinfluenza omfatter ofte øjenbetændelse, men ikke forkølelsessymptomer som løbende næse eller halssymptomer. Der kan også indtræde almindelige influenzasymptomer med pludseligt indsættende kulderystelser, feber, almen utilpashed, hovedpine og muskelsmerter.
Ved infektion med fugleinfluenza A H5N1 er der endvidere hos nogle patienter set diaré, opkast, mave- og brystsmerter samt blødning fra næse og gummer som tidlige symptomer. Næsten alle patienter har udviklet lungebetændelse.
|
|
|
|
| Diagnose |
Ved mistanke om humant tilfælde af fugleinfluenza bør Statens Serum Institut kontaktes med henblik på at afklare videre foranstaltninger.
SSI har udviklet en diagnostisk test, som kan identificere alle typer influenza A virus hos mennesker, fugle og svin direkte på klinisk materiale. |
|
|
|
| Behandling |
Behandlingen er symptomatisk.
Laboratorieundersøgelser har vist, at NA-hæmmeren oseltamivir formodentlig også vil virke mod aviær influenza A (H5N1). |
|
|
|
| Vaccination |
| Der er udviklet en vaccine mod fugleinfluenza A H5N1, som aktuelt afprøves på mennesker. Denne vaccine kan f.eks. anvendes forebyggende til personer, der vil komme i kontakt med smittede fjerkræ i forbindelse med aflivning. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
| Kontakt til levende fjerkræ frarådes, hvor der er kendt udbrud med fugleinfluenza. Ligeledes anbefales hyppig håndvask. Der er ingen risiko ved at spise gennemstegt/kogt fjerkræ og æg. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
