Forside Index SSI's websted Kontakt Job Links In English
FORSIDEN
Candida - isolater på chrom agar
Alfabetisk liste
Arvelige
Autoimmune
Blodbårne
Børn (A - L)
Børn (M - Å)
Dyr
Gravide og nyfødte
Luftbårne
Seksuelt overførbare
Sygehusinfektioner
Uheld
Ved krig og terror
Ved rejser (A-K)
Ved rejser (L-Å)
- Legionærsygdom
- Leishmaniasis
- Malaria
- Melioidose
- Schistosomiasis
- Skovflåt
- Sneglefeber
- Sovesyge
- Stivkrampe
- Tetanus
- Tick Borne Encephalitis
- Tropisk   trådormesygdom
- Trypanosomiasis
- Tuberkulose
- Tyfus
- Venezuelan Equine   Encephalitis
- Vestnilfeber
Via fødevarer
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer
TYFUS (FEBRIS TYPHOIDEA)

Årsag
Tyfus (latin: febris typhoidea) hedder på engelsk typhoid fever og må ikke forveksles med det engelske ”Typhus”, som er en helt anden sygdom, der på dansk hedder plettyfus. Tyfus skyldes bakterien Salmonella typhii. Bakterien er relativt hårdfør og kan bl.a. overleve udtørring og kulde. Paratyfus er et sygdomsbillede, der ligner tyfus, og som skyldes infektioner med Salmonella paratyphii.

Forekomst
Tyfus forekommer over hele verden, enten konstant (endemiske områder) eller som udbrud af epidemier. Selv om tyfus især findes i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika, er udbredelsen ikke relateret til det varme klima, men til hygiejniske forhold som kloakering mv. Epidemier kan således opstå som følge af tilstande (krig, naturkatastrofer, fattigdom), der fører til sammenbrud i de hygiejniske foranstaltninger. WHO skønner det årlige antal af tilfælde til ca. 12,5 millioner. I Danmark anmeldes ca. 25 tilfælde årligt, næsten alle er smittet i udlandet.

Smitteveje og reservoir
I modsætning til andre Salmonella bakterier kan Salmonella typhii og S. paratyphii ikke inficere dyr. Smitte kommer således altid fra et andet menneske. Smitten overføres hyppigst via fødemidler, men kan også ske gennem forurenet drikkevand, idet smitte kan ske med et meget lille antal bakterier. Smitte kan komme fra en patient med tyfus eller fra en person, der bærer bakterien, uden at der er sygdomstegn.

Symptomer
Normalt forløber fra 10 til 20 dage fra smitte til sygdommen viser sig. Sygdommen kan begrænses til tarmens slimhinde. Herfra kan bakterier spredes til blodet, hvorefter der kan udvikles et klassisk to-faset forløb. I første fase, som varer ca. en uge, udvikler patienten almene sygdomstegn som feber, hovedpine, madlede, hoste, forstoppelse, hos børn hyppigt diare. I modsætning til de fleste andre tilstande med høj temperatur er pulsen ikke særlig hurtig. Der kan efterhånden optræde udslet. I andet stadium (2. og 3. sygdomsuge) er infektionen meget udbredt i tyndtarmen og tilstanden præges af høj feber, sløvhed, evt. mental forvirring. Der indtræder diareer, som kan være blodige. I løbet af de følgende uger bedres patienten gradvis. Sygdommen har ubehandlet en dødelighed på ca. 12%, i Danmark er dødeligheden under 1%. Døden skyldes komplikationer, som kan være alvorlige tarmblødninger, tarmperforationer, spredning af tyfus-bakterier til andre organer (stort set alle organer kan inficeres).

Diagnose
Ved klassisk tyfus er symptomerne meget karakteristiske, og diagnosen kan stilles ud fra sygdomsbilledet. Endelig diagnose fås ved fremdyrkning af Tyfus-bakterier fra blod-, fæces- eller urinprøver eller fra andet relevant prø-vemateriale.

Andre tilstande med feber skal altid overvejes som alternative diagnoser. Hvis patienten nyligt har været i et område med malaria, skal der altid undersøges for denne sygdom.

Behandling
Behandlingen indledes så hurtigt som muligt og omfatter 1) Væske- og elektrolytbehandling, 2) Antibiotika (ciprofloxacin eller ceftriaxon, evt. andre) og 3) evt. behandling med glukokortikoider. Behandlingen foregår under ind-læggelse. Patienten skal være isoleret fra andre patienter på sygehuset under indlæggelsen af hensyn til smittefaren. Der ses som regel først effekt af behandlingen efter flere dage.

Vaccination
Rejsende til områder med mulighed for forekomst af tyfus tilrådes vaccination. Vaccinerne findes som en levende, svækket vaccine i kapselform og en vaccine bestående af oprensede sukkerstoffer fra bakteriens kapsel til injektion. Vaccinerne beskytter ca. 70%. Varigheden af beskyttelsen er 1 – 3 år, afhængigt af vaccinen.

Anden forebyggelse
Alle tilfælde af tyfus skal anmeldes til embedslægen.
Ved tilfælde af tyfus vil patientens familie og andre nære kontakter blive undersøgt for tilstedeværelse af tyfusbakterier i fæces.
For patienter, der arbejder i fødemiddelindustrien og andre ”følsomme erhverv”, børn i institution og andre særlige grupper kan embedslægen stille særlige krav (fx gentagne negative fæcesundersøgelser), før dagligdagen genoptages.

Link, til forsiden
RELATEREDE
LINKS

Udlands- vaccintationen Tyfus

Salmonella infektion

Diagnostisk håndbog

Bloddyrkning

Tarmpatogene bakterier

Rejsediare

Til top Print