 |
|
|
|
| Årsag |
B. abortus (hos mennesker: svingfeber, hos kvæg: kalvekastningsfeber),
B. melitensis (maltafeber), B. suis.
Brucella omfatter en gruppe af små (0,4 x 0,8 mm) gramnegative fakultativt intracellulære patogener. Brucellose skyldes infektion med én af 6 forskellige Brucella-arter, hvoraf 4 er humanpatogene (B. abortus, B. melitensis, B. suis og B. canis (sjældent)). |
|
|
|
| Forekomst |
| Brucellose er en vigtig veterinær sygdom, som navnlig påvirker dyrs forplantningsorganer og derved forårsager abort og sterilitet. Dyreværter omfatter geder, får, kvæg, rådyr, hunde, grise, kameler og mange andre. Siden fremkomsten af vacciner til dyr er hyppigheden aftaget væsentligt. |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Mennesker smittes oralt ved indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter samt ved tæt dyrekontakt som ved fx. slagteriarbejde, jagt eller veterinært arbejde (inhalation eller inficering af skrammer og sår). Smitte mellem mennesker er sjældent forekommende, men der findes eksempler på overførsel af brucellose inden for familier og ifm. seksuel kontakt og organtransplantation. |
|
|
|
| Symptomer |
| Uspecifik febersygdom der minder om influenza. Patienter klager over hovedpine, muskelømhed, ledsmerter, lændesmerter, svedtendens, kvalme, madlede, opkast, diaré eller forstoppelse, generaliseret svaghed og træthed. Hoste og smerter fra lungehinderne ses hos ca. 20 %. Meningitis og hjernebetændelse er sjældne komplikationer. Ændret psyke og regelrette psykoser forekommer også lejlighedsvist måske pga. en dårligt defineret neurotoksisk komponent af brucellose. Dødeligheden er <2 % ved antibiotisk behandling. Inkubationstid: 5-60 dage. |
|
|
|
| Diagnose |
Brucella spp. dyrkes let fra blod og knoglemarv. Ved mistanke om at en isoleret bakterie er en Brucella art, kan den sendes på to podepinde til konfirmatorisk og artidentificere PCR på Statens Serum Institut. Inden afsendelse aftales undersøgelse og forsendelse med vagthavende læge på tlf. 2016 1993. Som andre klasse-3 organismer må den ikke sendes med post, men skal transporteres forsvarligt emballeret med kurer/taxi. Laboratoriet vil så udføre analysen snarest, hvis muligt samme eller efterfølgende arbejdsdag.
Diagnosticering af brucellose kræver i øvrigt en høj grad af forudgående mistanke, idet mange tilfælde vil være asymptomatiske eller præsentere sig som en uspecifik febersygdom. Sygehistorien inkl. rejser, indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter samt dyrekontakt kan bidrage til en afklaring af diagnosen. Serologisk stilles diagnosen ved at bestemme agglutinerende antistoffer mod B. abortus og B. melitensis. Antistoffer fremkommer efter 1-2 ugers sygdom.
|
|
|
|
| Behandling |
Behandling kan være vanskellig og afhænger af infektionsfokus. I ukomplicerede tilfælde anbefales fx en kombinationsbehandling af tbl. doxycyklin 200 mg daglig + tablet rifampicin 6-900 mg daglig i ≥6 uger. |
|
|
|
| Vaccination |
| Markedsføring af en levende, svækket vaccine til dyr har markant reduceret antallet af sygdomstilfælde, og brucellose er nu sjælden i Vesten blandt husdyrsbesætninger. Der eksisterer ikke en vaccine til mennesker. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
Risikoen for smitte er oftest relateret til indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter, navnlig fra geder. Al dansk konsummælk skal være pasteuriseret, men dette er ikke tilfældet alle steder i udlandet, inkl. store dele af EU. Importerede mælkeprodukter er ikke omfattet af krav om pasteurisering.
I dele af udlandet, særligt i den ikke-industrialiserede del af verden, udgør tæt kontakt med dyr en risikofaktor for smitte. Brug af lokale værnemidler som handsker kan overvejes, særligt ved flåning/slagtning af dyr.
Ved høj-risikoeksposition for Brucella spp. fx. ifm. stikuheld ved administration af dyrevaccinen eller laboratorie-uheld kan man overveje at give 3-6 ugers behandling som skitseret ovenfor. Bakterien kan ikke gennemtrænge intakt hud. |
|
|
|
| Hyppighed |
I Danmark konstateres der årligt 4-6 humane tilfælde af brucellose. Blandt husdyr har Danmark officiel brucellosefri status. I visse egne af Danmark findes der dog hos harer B. suis i en ikke-humansygdomsfremkaldende type. I Mellemøsten og Asien er incidensen af brucellose betragteligt højere. |
|
|
|
| Andet |
| Biologisk våbenbrug: I 1942 påbegyndte man i USA tests m. B. suis inklusiv feltforsøg, hvor man udsatte dyr for B. suis-bomber. I 1954 blev B. suis våbengjort som det første biologiske agens i det amerikanske biovåbenprogram ved Pine Bluff Arsenal. Inokulationsdosis er sandsynligvis lav (10-100 bakterier), men da inkubationsperioden er lang og variabel, og dødeligheden blandt ubehandlede personer kun er 5 %, vil brucellose nok være mindre velegnet som biologisk våben. Store mængder af Brucella frigivet som aerosol vil dog muligvis afkorte inkubationsperioden og øge antallet af smittede og døde. I sin naturlige form er sygdommen under alle omstændigheder langvarig og bevirker væsentlig ukampdygtighed. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
