1. Bestemmelse af antigen fra H.pylori i afføring
Denne undersøgelse er velegnet til at påvise H.pylori hos den ubehandlede patient samt til at vurdere et behandlingsrespons.

Hos den ubehandlede patient har analysen en sensitivitet på op til 96%. Der ses nedsat følsomhed af analysen under og i optil 2 uger efter behandling med protonpumpehæmmere og lignende præparater.

De første 2-4 uger efter vellykket kombinationsbehandling af H.pylori vil man kunne påvise H.pyloriantigen i fæces. Herefter kan man ved ønske om at vurdere behandlingsrespons eller ved mistanke om eventuelt behandlingssvigt benytte analysen.

Ved gentagen påvisning af H.pylori, der ikke oplagt skyldes manglende compliance, bør det dog overvejes at foretage gastroskopi mhp dyrkning og resistensbestemmelse samt evt. differentialdiagnostik.

Analysen er velegnet til at undersøge for H.pylori hos børn.

2. Bestemmelse af antistoffer mod H.pylori i en blodprøve
Denne undersøgelse kan hos den voksne immunkompetente med 90% sikkerhed udelukke infektion med H.pylori. Den er ikke egnet til påvisning af en aktuel infektion, da man ser et højt antistofniveau i op til 2 år efter en infektion. Analysens anvendelighed på børn kendes ikke.

3. Bestemmelse af H.pylori ved analyse af udåndingsluften

Nogle steder benyttes en udåndingstest til indirekte bestemmelse af H.pylori. Udåndingsluftens sammensætning undersøges, idet patienten puster i en særlig maskine.

4. Kikkertundersøgelse af mave og tolvfingertarm (gastroskopi) 

Ved denne undersøgelse kan den endelig diagnose stilles, og man kan afklare differentialdiagnoser. Man kan ved undersøgelsen udtage en vævsprøve til hurtig, indirekte påvisning af H.pylori samt udtage prøver til dyrkning og resistensbestemmelse af denne. Metoden indebærer et vist ubehag, og dens placering i udredningen af ubehag i maven afhænger af flere faktorer.