 |
|
 |
 |
|
| |
| MADFORGIFTNING OG FØDEVAREINFEKTION |
|
|
| Årsag |
Madforgiftning er et misvisende ord, idet der i reglen er tale om en egentlig mave-tarm infektion erhvervet ved indtagelse af forurenede fødevarer eller forurenet vand. I langt de fleste tilfælde er fødevareinfektion derfor en bedre betegnelse.
Fødevareinfektioner kan skyldes mange forskellige mikroorganismer. Listen over årsager omfatter sygdomsfremkaldende tarmbakterier som Salmonella, Campylobacter, Yersinia, Shigella, Listeria, verotoksin producerende E. coli (herunder E. coli O157) samt andre tarmpatogene E.coli. Norwalk-lignende virus (calicivirus) er en meget hyppig årsag til akut, kortvarig fødevareinfektion. Hepatitis A virus er et andet eksempel på en virusinfektion, som kan være fødevare- eller vandbåren.
Parasitter som Cryptosporidium parvum samt flere eksotiske parasitter kan også smitte gennem maden. Betegnelsen madforgiftning er mere passende korrekt udtryk i de tilfælde, hvor sygdom skyldes indtagelse af mad, der indeholder giftstoffer (toksiner). Toksiner kan være dannet af bakterier som Staphylococcus aureus, Clostridium perfringens, eller Bacillis cereus (præformeret toksin), eller forekomme naturligt i nogle planter, skaldyr og fisk. |
|
|
|
| Forekomst |
| Madforgiftninger forekommer blandt andet som sygdomsudbrud, hvor mange mennesker bliver syge nogenlunde samtidigt ved indtagelse af et fælles måltid eller mad fra fx en restauration. Generelle udbrud kan forekomme som følge af salg og distribution af forurenede råvarer eller færdigvarer. Enkelttilfælde af mave-tarminfektioner, hvor kilden efter al sandsynlighed er fødevarer, benævnes sporadiske fødevarebårne infektioner. Størstedelen af de registrerede tilfælde er sporadiske tilfælde. Fødemiddelinfektion erhverves hyppigt i forbindelse med udlandsrejse, især hvor rejsen går til områder med ringere fødevaresikkerhed end Nordeuropa. (link til kategorien: Ved rejser). |
|
|
|
| Smitteveje og reservoir |
| Produktionsdyr er det vigtigste reservoir for Salmonella, Campylobacter, Yersinia enterocolitica samt E. coli O157 og andre verotoksinproducerende E. coli. Disse bakterier benævnes ofte zoonotiske bakterier, og smitte sker gennem ”jord-til-bord” kæden. Shigella og enterotoksin-producerende E. coli kan forårsage fødemiddelinfektion, såfremt råvarer (ofte grøntsager som spises rå) er forurenet med afføring, fx gennem forurenet vand. Ofte bidrager brister i forarbejdning eller håndtering af levnedsmidler til, at folk bliver syge, dette gælder ikke mindst for madforgifting pga. præformeret toksin. Listeria monocytogenes findes frit i miljøet, men kun få bliver syge af det. Norwalk lignende virus, som er meget smitsomt, kan smitte gennem fødevarer, enten fordi råvarerne er forurenede med afføring (fx østers og bær) eller pga. hygiejne-brist ved tilberedning og servering. |
|
|
|
| Symptomer |
| Afhængigt af den udløsende årsag er der er stor variation i sygdomsbilledet, og er henvises til omtalen af de enkelte organismer. Læs videre i oversigten i udbrudsmanualen. |
|
|
|
| Diagnose |
| I de fleste tilfælde stilles diagnosen ved påvisning af den udløsende mikroorganisme (virus, bakterie eller parasit) i afføring. |
|
|
|
| Behandling |
Relevant behandling afhænger af årsagen. |
|
|
|
| Vaccination |
| Man kan ikke vaccinere mod disse mikroorganismer. |
|
|
|
| Anden forebyggelse |
Fødevareinfektioner forebygges ved at forbedre fødevaresikkerheden i alle led fra primærproducent (landbrug og fiskeri) til forbruger. Den udlandsrejsende skal vise særlig omtanke: De sikreste måltider er dem, der serveres gennemkogt eller gennemstegt, og stadig er rygende varme. Frisk frugt må ikke være skrællet af andre, og undgå rå æg. ”Skræld det, kog det, eller glem det”. Yderligere på: ”Basic food safety for health workers” . |
|
|
|
| Hyppighed |
| Der er ingen sikker viden om den samlede, reelle hyppighed af fødevareinfektioner i Danmark. |
|
|
|
| Andet |
Mistanke om fødemiddelinfektion skal anmeldes af egen læge eller behandlende hospitalsafdeling. Yderligere oplysninger findes hos Tarminfektions Monitoren og Fødevare direktoratet .
|
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|